Presseakkreditering til Det Europæiske Melodi Grand Prix 2012
22. feb. 2012 12.43 Tirsdag 22. maj - og forhåbentlig lørdag d. 26. maj - står Soluna Samay på scenen i Baku for at synge Danmark til tops ved Det Europæiske Melodi Grand Prix 2012. De pressefolk, der skal til Aserbajdsjan for at dække begivenheden, skal akkrediteres nu.
Så er der åbnet for presseakkrediteringen til Det Europæiske Melodi Grand Prix i Baku, Aserbajdsjan. Det er muligt at søge om akkreditering frem til 20. april. Et godt råd er dog at gøre det snarest, da EBU åbner op for hotelbestillingen d. 1. marts. Se mere på: http://www.eurovision.tv/page/press/accommodation.
Akkrediterings-proceduren foregår således:
- Gå ind på http://www.eurovision.tv/page/press/accreditation.
- Klik på 'Apply for Accreditation' og opret en MyEurovision account, hvis du ikke allerede har en konto.
- Du vil efter kort tid modtage en mail med username og password.
- Vælg presseakkreditering.
- Udfyld felterne i ansøgningen trin for trin - husk at uploade dit foto.
- Gem akkrediteringsformularen på dit lokale drev - for en sikkerheds skyld.
- Hernæst vil den danske delegation beslutte, om ansøgerne til akkreditering kan godkendes. Når beslutningen er taget fremsendes en mail, hvori afgørelsen fremgår.
Deadline på ansøgning om akkreditering senest fredag 20. april.
Vi skal gøre opmærksom på, at EBU kun har tildelt hvert land et begrænset antal presseakkrediteringer. Derfor er en ansøgning om akkreditering IKKE ens betydende med, at man har fået godkendt sin akkreditering.
Danske statsborgere skal have visum for at komme ind i Aserbajdsjan. EBU har dog indgået en aftale med værtslandet, der gør det nemt. Se mere her:
http://www.eurovision.tv/page/press/visa.