preload loader

Beskrivelse:

Foto:

FotoID:

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Det Europæiske Melodi Grand Prix 2012 - Finale

DR1 og DR HD 26. maj 2012 kl. 21:00 

Så er der dækket op til den store finale i det Europæiske Melodi Grand Prix. Semifinalerne er overstået, og nu skal 26 finalister dyste om at vinde. DR1 og DR HD sender direkte fra Baku, hvor Soluna Samay og 'Should've Known Better' gik videre til finalen og forhåbentlig får hele Danmark til at feste.

I 2011 hed den aserbajdsjanske vindersang 'Running Scared'. I år kan den meget vel hedde 'Should've Known Better' og komme fra Danmark. Soluna Samay kom igennem semifinalens nåleøje, og derfor kan det blive stort lørdag aften, hvor EM i pop eller Det Europæiske Melodi Grand Prix sendes på DR1 og DR HD.

Fra tirsdagens og torsdagens semifinaler er 20 nationer gået videre til finalen. Ud over disse 20 nationer har seks kvalificeret sig direkte til finalen. De seks lande består af de fem største lande i Eurovisions-samarbejdet: Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Storbritannien samt sidste års vinder og arrangøren i år, Aserbajdsjan. Læs mere om semifinalerne her.

Jury er medbestemmende
Seerne kan fortsat stemme som de plejer. Men hver af de 42 lande har også en professionel jury bestående af folk, der til daglig arbejder med musik. Seernes og juryens stemmer tæller hver 50 procent og vil til sammen udgøre de point, som hvert land uddeler.

Juryens indtog i Det Europæiske Melodi Grand Prix er sket på baggrund af en voldsom offentlig debat i nogle år om, at nabostemmer og eksilgrupper kunne afgøre konkurrencen. Fordelen ved juryen er også, at de hører alle sangene flere gange, inden de vælger deres favorit.

Ole Tøpholm sidder klar i Crystal Hall i Baku, Aserbajdsjan for at kommentere finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix 2012 direkte til de danske seere.

Læs mere om Det Europæiske Melodi Grand Prix og deltagerne på www.dr.dk/melodigrandprix.

Sendeplan det Europæiske Melodi Grand Prix på DR1 og DR HD:
Lørdag 26. maj, kl. 21.00: Finalen direkte

 

Udvidet adgang for pressen

Seneste fra DR Presse

 
 
 
Du er her: dr.dk > DRPresse > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.