top
Fotograf: Miklos Szabo

Personer

Allan Fischer

32 år og kriminalassistent. Fischer er en ildsjæl. Charmerende, fræk, intelligent og uberegnelig. Fischer har et exceptionelt blik for de fire menneskelige svagheder – begær, jalousi, hævn og griskhed.

 

Ingrid Dahl

38 år, kriminalkommissær, drabschef og daglig leder af Rejseholdet. Ingrid er en handlekraftig, dygtig og livsglad kvinde.

 

IP

59 år, vicekriminalkommissær og gruppens næstkommanderende. IP er noget af en legende inden-for politiet, kendt for sin flid, udholdenhed og store dygtighed.

 

Gaby

28 år og kontorassistent. Gaby er charmerende, køn og usædvanlig kvik. Hun er først og fremmest gruppens uundværlige journalfører – det er hendes ansvar, at rapporterne er perfekte og alt er dokumenteret, så tingene holder i retten.

 

Johnny Olsen

36 år og indehaver af det lille vognmandsfirma, som Rigspolitiet leaser til at fragte Rejseholdets mobile kontor rundt i landet. Johnny er en af fortidens helte. Han kom på fodboldlandsholdet som 21-årig, og blev elsket og tiljublet.

 

Thomas la Cour

38 år, kriminalassistent samt en af korpsets mest usædvanlige, og bedst begavede, mænd. La Cour er en yderst sammensat mand - personligt har han på mange måder bevaret en nærmest barnlig åbenhed, men er samtidig uhyre rationel.

 

Ulf Thomsen

58 år, kriminalinspektør og øverste chef for Rejseholdet. Ulf er en fremragende politimand, der kom ind i korpset som helt ung, lynhurtigt avancerede og blev landets yngste kriminalkommissær nogensinde.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DRfiktion > Arkiv > Serier > Rejseholdet > Personer

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.