Lytterønsker
Information fra redaktionen:
Hver uge sender vi noveller og historier som er ønsket af lytterne. Det er i første omgang nødvendigt, at novellen eller romanen findes i DRs arkiv - men det er righoldigt, så klø bare på. Måske er dit ønske et af dem vi kan opfylde.
Med venlig hilsen
fra Redaktionen
Lytterønsker december:
Carsten Overskov: Send venligst de reportager C. Overskov lavede fra fortiden, i børneradio. De var enormt medrivende.
- Henrik Auken
Karsten Overskov: I min studietid på Handelshøjskolen i København var der en hellig ting for min studiekammerat og mig: Børneradio om mandagen med Karsten Overskov. Mytteriet på Bounty og Kong Salomons Miner fik os for en tid til at glemme alt omkring os. Karsten Overskovs fortællemåde, hans tolkninger og hans valg af musik til at understøtte stemningen i fortællingen var fantastisk! Genudsend hans fortællinger, meget gerne incl. musik.
- Jesper Thomsen
Vinden i Piletræerne, læs af Ove Sprogøe: Én af de bedste historier fra min barndom - nu ville jeg ønske, at min søn kunne få samme oplevelse.
- Jens Thyge Rasmussen
Roman: Måske det er for tidligt at ønske sig, trods det snart er jul; jeg ville nyde højtlæsning af Jette A Kaarsbøl's debutroman "Den lukkede bog". Den er lige så betagende som bogens format. Men hvem kan man lokke til at læse denne højt for sig andre end DRlitteratur... Nej vel! På forhånd tak
- Dorthe Z Thomsen
Det evige smil: Jeg ville gerne genhøre Johannes Meyer oplæse Det evige smil af Pär Lagerkvist. Om de døde, som måske er de levende, og som sidder i evigheden og taler om deres liv på jorden, indtil de en dag beslutter sig for at opsøge Gud og drage ham til regnskab for livets mening. Meningen med sorgen og lidelsen. Meningen trods alt.
- Peter H. Andersson
Jeg vil rigtig gerne høre Martin A. Hansens Løgneren oplæst af Poul Kern.
- Tine Marie Nielsen
Søren Damms Finland: Jeg har hørt, at I har læst op af Søren Damms roman Finland. Kan I ikke gøre det igen?
- Emma Jørgensen
I Rosens navn af Umberto Eco: Jeg hørte for en del år siden Ove Sprogø læse Umberto Eco´s roman I Rosens navn op. En særdeles spændende og medrivende fortælling og oplæsning som jeg håber i har mulighed for at sende igen.
- Ulrik Munk Yde
Aage Henriksen: Et genhør med litteraturprofessoren Aage Henriksen, som i dag er en gammel mand, om hans ”litterære familie” bl.a. Blixen og Goethe, vil være en stor oplevelse, gerne som en samlet udsendelse. Også andet af Aage Henriksen, der med sin meget personlige tilgang til litteraturen i 1960´erne fik ry som ”aristokratisk seer”, vil være kærkommen.
- Villy Meldgaard Hansen
Det kunne være rart med en lille beskrivelse af det, der bliver læst. Og at høre noget med Carsten Overskov.
- Diana
Lytterønske, skaknovelle: Den 25. november sendte I historien "Skaknovelle" på DAB. Jeg hørte desværre ikke det sidste af historien. Er der mulighed for, at I kan genudsende den meget spændende fortælling?
- Dan Madsen
Lytterønsker november:
De hvide bjerge: Omkring 1980 blev "De hvide bjerge" (John Christopher, Tripoderne) oplæst i P3 om eftermiddagen. En spændende historie som jeg godt kunne tænke mig at høre igen. Meget gerne som podcast.
- Michael Rasmussen
Vinden i piletræerne: Ove Sprogøes "Vinden i piletræerne" er den bedste udgave - på mine børns og mine egne vegne: Må vi ikke nok høre den igen!
- Henrik Sørensen
Digterportrætter: Det ville glæde mig meget, at genhøre lyrikeren Jørgen Gustava Brandts små, fine indsigtsfulde portrætter af danske og udenlandske digtere.
- Villy Meldgaard Hansen
Leskov: Den fortryllende vandringsmand
Hvis det er muligt ville det være dejligt at høre en oplæsning af den russiske forfatter Leskovs novelle/lille roman, 'Den fortryllende Vandringsmand'. Hvis ikke, så (meget) mere af Turgenevs 'En jægers dagbog'.
- Caspar Andreas Jensen
Hvorfor hører vi ikke Carsten Overskov fortælle? Jeg glemmer aldrig mandag, hvor børneradio fortalte om de historiske fortlælliger, som Carsten Overskov lage stemme til.
- Martin Lawsen
Scherfig: Det forsømte forår: Jeg ved godt, at Det forsømte forår læst af Ove Sprogøe har været sendt på DR Litteratur et par gange indenfor de sidste par år. Og jeg lyttede til den med stor fornøjelse. Jeg kunne godt tænke mig at høre den forkortede udgave, som med forfatterens tilladelse blev lavet af Ungdomsredaktionen (P4 i P1) i 1975 med musik af Bent Christiansen (og i øvrigt blev indledt med et interview med Hans Scherfig). Men måske er det mere et Gyldent Genhør?
- Ole Kristiansen
Noveller af Jakob Knudsen: Hørte nylig en novelle af Jakob Knudsen - husker ikke titel - den var virkelig god.
- P.K. Poulsen
Carsten Overskov: Næsten ligegyldigt hvad. Hans fortæller evner får en til at leve sig helt ind i historierne.
- Kurt
Ringenes Herre: Vil meget gerne høre Ringenes Herre oplæst. Da jeg mener dette er, en af historiens støste fortællinger
- Christian Dauer
Doris Lessing: Husker ikke titlen men romanen handler om Afrika og blev læst fremragende af Kirsten Rolfes
- Inge Reinholdt
Hærværk: Jeg ville så gerne høre Tom Kristensens mesterværk Hærværk læst op i programmet. Jeg ved godt, det er en meget stor roman, også rent fysisk, men tror I ikke godt det kunne lade sig gøre? Og tænk engang, hvis Thomas Winding kunne gøre det!Så ville jeg næsten ikke have flere ønsker i denne verden, det sværger jeg.Tusind mange tak for et vidunderligt program som jeg er meget trofast lytter af, da jeg er udlandsdansker på tiende år.
- Annette Møller
Sommerglæder læst af Bodil Udsen: Jeg er bange for at den blev læst i august, hvor jeg desværre ikke var opmærksom på dette medies muligheder. Er der planer om at sende den igen? Eller bare dele af den? Jeg vil så gerne kunne opfordre mine elever til at lytte med (Handelsgymnasiet), Udsens oplæsning vil - er jeg overbevist om - gøre denne pragtfulde tekst tilgængelig for eleverne i højere grad end når de læser den på egen hånd.
- Allan Nørgaard Andersen
Carsten Overskov er en genial fortæller. Hvornår kan man høre noget mere med ham? Genudsend gerne alle de fortællinger han lavede på børneradio. Er der mulighed for købe CD'er med hans fortællinger? (Svar fra redaktionen: De er desværre ikke udgivet på CD):
- Alexander
Kenneth Ireland:Det ville være dejligt at høre nogle gode gys skrevet af fantastiske Kenneth Ireland... (:->)
- Frederik Tolstrup
Vinden i piletræerne: Vinden i piletræerne læst af Ove Sprogø.
- Jens Vorm
Sophus Claussen´ stemme: Mon der finde en optagelse med Sophus Claussen, hvor han læser Imperia eller andre ting han har lavet. Eller blot en prøve på hans stemme?
- Jens Møller Andersen
Kærlighed ved første hik: Oplæst af Finn Nørbygaard. Husker at fortællingen blev sendt som morgenradio i Kanal 94. Familien sad klistret ved radioen under morgenmaden. Historien er god og fornøjeligt fortalt af denne multikunstner
- Svend Nommesen
Ringenes Herre: Jeg ville gerne høre en genudsendelse af Ove Sprogøe, der læste Ringenes Herre for et par uger siden.
- Rikke Jensen
2 x Johannes: Jeg ønsker at høre Johannes Meyer læse Johannes V. Jensens myte: Møllen, hedder den vist blot efter min hukommelse.
- Ole Wøide
Jeg kunne godt tænke mig at høre en oplæsning, der har været i DR - vist nok i 1956.
Det er min nu 82 årige mor, der har skrevet den. Den hed "På jagt efter multe", eller "Multesankning" og blev oplæst af Lillian Tillegren. Min morhed Anni Brabæk, men det var måske under pseudonymet Anni Barn. Mit andet ønske er Phillip Roth "En menneskellig plet", der udkom for et parår siden. Mit tredje ønske er: F. M. Dostojevskij : "To fantaskiske fortællinger, udgivet på Roskilde Bogcafe 1997. Det er to små perler af Dostojevskij, som jeg savner at høre i radioen.
- Ida Brabæk, Borre, Møn
Roman: Den gamle mand og havet
- Carsten Dybkjær
Endnu en tilhænger at Carsten Overskov: Jeg har i mange år savnet den dejlige mandag hvor Carsten Overskov fylte stuen med fantastiske historier - Det ville være dejligt hvis han kunne gøre det igen og igen etc..
- Sara Wincentz
Brødrene Løvehjete: Jeg har engang hørt Kirsten Rolfes læse brødrene løvehjerte op i en efterårsferie. Der var trængsel ved højtaleren.
- Birthe Bandix
Danmarkshistorie: Den får jeg aldrig nok af. Altid medrivende og spændende skrevet, af gode forfattere.
- Pia Billetorp
Hørespil: Det må da falde ind under sendefladen at bringe hørsspil fra radioteatret. De mange hørespil vil sikkert glæde lytterne. Både dem der afvikles i et enkelt afsnit og dem over flere. (Svar fra redaktionen: Selv om der er mange ønsker og forslag på hørespil, kan vi desværre ikke nu og her opfylde ønsket på DR Litteratur. Rettighedssituationen omkring hørespil er meget kompliceret og prisen virkelig høj. Vi håber, at det på et tidpunkt bliver muligt at sende dem. Men nye radiospil kan høres på nettet på http://www.dr.dk/P2/Radiospil/forside.htm )
- Bent Werge
Olaf Ussing/Henning Jensen: Jeg kunne godt tænke mig at høre nogen oplæsninger med Olaf Ussing og Henning Jensen, da jeg holder meget af deres udtale og betoninger.
- Henrik Pedersen
Lytterønsker oktober og september:
Carsten Overskov: Mere med Carsten Overskov...
-Søren Assenholt
Jeg ville gerne hører Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø
- Marianne Juul Hansen
Hørespil: Stevensons Dr. Jekyll med Frits Helmuth som Dr. Jekyll og Axel Strøbye som Mr. Utterson i en fantastisk, medrivende og sindsoprivende opsætning af Stevensons Strange Case of Dr. Jekyll and Mister Hyde. Den fortjener genhør. (Svar fra redaktionen: Desværre har DR ikke rettighederne til at sende hørespil på DR Litteratur. Derfor kan vi desværre ikke opfylde lytterønsker om hørespil på nuværende tidspunkt).
- Erl. Davidsen
Jeg vil gerne høre fortællinger fra Selma Lagerlöfs Kristuslegender. Tolkningen af Kejseren af Portugalien var fantastisk god. Er der også en, der vil fortælle lidt om ”De apokryfe skrifters” sammenhæng med Lagerlöfs Kristuslegender. Jeg vil også gerne høre Legenden om Fru Lucia og Legenden om Juleroserne.
- Anna Marie Færch
Jeg kunne godt tænke mig at høre Aksel Sandemoses romaner og Steen Steen Blichers - det er lige meget hvem der læser dem op.
- Else V. Christensen
Broen: Jeg har én gang tidligere hørt Franz Kafka's Broen læst op, vistnok af Jesper Christensen, på P1. Kunne jeg ikke få lov at høre den igen - det er en blændende oplæsning...
- Kim Bruun
Jeg gik desværre glip af Hobbitten-oplæsning på DR i efterårsferien. Jeg er jeg meget ked af. Jeg har en lille datter på 4 mdr. og har derfor ikke tid til at læse bøger for tiden. Jeg savner sådan Hobbitten. Det ærgrede mig derfor rigtg meget, at jeg missede det i sidste uge. Jeg tror ikke, DRs lyttere vil synes, at de fik nok af den fantastiske fortælling, hvis DR valgte at sende den igen.
- Dawid Swierczek
Jeg ville frygtelig gerne høre Siddharta af Herman Hesse. Hvis det ikke er muligt, kunne det da mons tro være muligt at høre noget andet af samme forfatter, evt. Sol og måne, Demian eller Steppeulven.
- Steffen Nygaard
Stemmer der dræber: For mange år siden sendte i en radio-føljeton på 6 afsnit, der hed Stemmer, der dræber. Den var utroligt spændende. DEN vil jeg meget gerne høre igen!
- Frank Bøgh
Jeg har længe drømt om at genhøre DRs radiodrama af Svend Holm: "Struensee var her". Det var en fremragende dramatisering af tiden, jeg har forsøgt at låne på biblioteket, men den findes vist ikke. (Svar fra redaktionen: Desværre har DR ikke rettighederne til at sende hørespil på DR Litteratur. Derfor kan vi desværre ikke opfylde lytterønsker om hørespil på nuværende tidspunkt).
- Bjarne Drews
Mytteriet på Bounty læst, af Carsten Overskov: Carsten Overskov læste Mytteriet på Bounty i børneradio for nogle år siden og gjoprde det på en måde så man blev tryllebundet, men desvære gjor mit arbejde at jeg ikke kunde følge serien så der for vil jeg gerne genhøre historien
- Michael Pedersen
Danmarks histiorien - Læst af Carsten Overskov: Engang i midt 90'erne blev der hver fredag mellem kl. 15:00 og 16:00 læst op af Danmarkshistorien. I dette tidsrum blev radioen skruet ekstra op på smedeværkstedet, og alle undgik at larme alt for meget. Jeg ville meget gerne genhøre denne historie. Jeg har forsøgt at fremskaffe denne gennem DR's lytterservice, desværre uden held.
- Frank Nielsen
Må jeg ad denne vej vej forsøge at få et ønske opfyldt: Skuespiller Jørgen Reenbergs oplæsning af "Grantræet". Med venlig hilsen og tak for mange dejlige udsendelser på DR!
- Sven Hammerum
De fortabte Spilemænd: Jeg husker den fantastiske fortælling, som blev sendt i radioen for mange år siden. Jeg husker også musikken, som skabte overgange fra scene til scene. Desværre husker jeg ikke, hvem, der havde skrevet musikken, og hvilket værk, det stammede fra. Det ville jeg blive meget glad for at få oplyst, hvis det er muligt. Derudover ville det være dejligt, om serien kunne blive genudsendt. Gerne over webben.
- Ingmar Madsen
Er det mon muligt at høre Elith Pio læse Gustav Wieds "Knagsted". Jeg har en lille del, ca 25 min., som jeg har optaget for mange år siden,og det er da noget andet en BS og Ivahoe. Mage til bras skal man da lede længe efter. Ivanhoe er da børneradio over alle grænser. Nu har jeg været med fra starten, og det bliver da værre og værre, så jeg håber at i vil tage jer sammen. Der er så mange gode danske bøger, og så mange gode oplæsere, som f.eks. Elith Pio, Johannes Meyer, Over Sprogøe, Peter Steen, Ulf Pilgård. (Kommentar fra Redaktionen: Tak for din reaktion. Vi lader den indgå i vores overvejelser, når vi planlægger. Men når vi har bragt udsendelser i skolernes efterårsferie som er familieegnede, er det dels fordi vi har fået opfordringer fra lytterne til at sende noget som kan samle familierne, og dels fordi der har været konkrete ønsker på Carsten Overskovs dramatiseringer. Sådanne ønsker vil vi os imødekomme frem over i et vist omfang.)
Tag jer nu sammen ellers, tror jeg, I mister mange lyttere.
- Leif Petersen
Mytteriet på Bounty læst, af Carsten Overskov.
- Peder Klausen, Kongenshus
I min barndom i de tidlige halvfemsere, kørte der på p3, hver søndag morgen kl. 8.00 et program ved navn søndagskvisten. I dette program blev der blandt andet sendt en lang rækkke romaner, oplæst af kendte skuespillere. Jeg husker blandt andet, at Jens Okking leverede en aldeles fremragende oplæsning af Gillian Rubinsteins science fiction roman, Rummets dæmoner. Jeg mener at dette var i 90 eller 91. Det kunne være skønt at få et genhør med denne oplæsning på dr litteratur i nær fremtid. Ligeledes kunne det være skønt at høre Kurt Ravn læse romanen Nøgler til djævelen. Ligesom rummets dæmoner, blev denne også sendt som oplæsning i søndagskvistens regi. Jeg håber på at mine ønsker kan opfyldes ved lejlighed.
- Allan Mikkelsen
Jeg kunne tænke mig, at høre Johannes V Jensens "Den lange rejse" 1. og 2. bind.
- Poul Hansen, Munkebo
Hobbitten: Ove Sprogø læste en forrygende version af Tolkiens Hobitten i børnetimen for en hel del år siden. Den er nok værd at høre igen.
- Herman
John Steinbeck eller Martin Andersen Nexø: Jeg kunne godt tænke mig at høre oplæsning af Øst for paradis eller Perlen - begge af John Steinbeck. Udover det kunne jeg også godt tænke mig at høre et uddrag af Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø.
- Anne-Grethe Demant
Ole Brandstrup: Jeg ville også blive meget glad for at høre nogle af jeres salige kollega, Ole Brandstrups (1917-1994) smukke digtoplæsninger - af f.eks. Adam Oehlenschläger - eller noveller, hvis han har haft fat i sådan nogle. Måske, I har et uddrag eller to, af hans egen essay-samling Frokost i det grønne i jeres arkiver, læst af ham selv?
- Frederik Tolstrup
Peter Kitter: Jeg ville meget, meget gerne høre noget læst af salige parodist og skuespiller Peter Kitter (1915-1983)! (:->)
- Frederik Tolstrup
Erik Menneskesøn: Jeg er også meget intereseret i den nordiske mytologi som Katrine Villumsen også skriver. Jeg kan blandt andet huske noget om en triologi Erik Menneskesøn som jeg meget godt kunne tænke mig at høre på DR litteratur. Tak for en god kanal.
- Jakob Kvisgaard
Jeg hørte for nogle uger siden en oplæsning om Carsten Nieburg, en fantastisk oplevelse. Kan I sende flere historiske historier. Også temaet om Eleonora Christina var bare rigtig godt. Jeg holder også meget af at høre noget om baggrunden om de historiske personer der fortælles om. Er desværre ikke hjemme i efterårsferien hvor der er sååå mange gode bøger til oplæsning.
- Lene Bagger Ridgewell
Løgneren af M.A. Hansen
- Sandra Schrøder
Snedronningen: Jeg missede Ghita Nørbys oplæsning af Snedronningen. Det er jeg meget ked af. Noget og Rosen og Nattergalen er jeg også gået glip af.
- Kate Holst Nielsen
Nordisk mytologi: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre oplæsninger af myterne omkring den nordiske mytologi. Jeg ved ikke om I har sendt nogle af disse oplæsninger før, men I denne efterårstid kunne det være rart at høre nogle historier fra Danmarks gamle religion.
- Katrine Villumsen
Værker af Federico García Lorca: Jeg foreslår, at I læser op fra digtsamlinger af spanieren Federico García Lorca, bl.a. digtet Klagesang over tyrefægteren Ignacio Sanchez Mejías eller hans skuespil Bernarda Albas hus. Digte fra samlingen Sigøjnerballader eller uddrag fra skuespillet Blodbryllup ville også blive modtaget med kyshånd.
- Anne-Grethe Demant
Jeg ønskede tidligere Martin Andersen Nexø's erindringer fra hans barndom. Jeg kunne imidliertid ikke huske hvad de hed, men jeg blev i stedet belønnet med Lotterisvensken.Nu har jeg imidlertid fundet titlerne på hans barndomserindringer - de er i 4 afsnit og titlerne er følgende: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende. Dem kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre...
- Jette Paludan Forsbæk
To store ønsker: 1) At blive fri for noget så jammerligt som BS Christensen (BS - står det for bullshit?). 2) Lad os få noget Thit Jensen!
- Dana Hansen
Jørn Riels noveller: Jeg holder meget af Jørn Riels noveller og vil være meget glad hvis jeg kunne lytte noget af ham.
- Stella Giardina
Det er ganske vist: JA jeg vil elske at høre Ove Sprøgøes fortolkning af HC Andersens Det er ganske vist.Jeg havde den på et kassettebånd som barn.Har ledt efter den overalt.Den er væk og fuldstændig umulig at opdrive nogen steder...
- Maybritt Christiansen
Shivaskriget: Jeg har i mange år ønsket at genhøre Shivaskriget. Kan huske, at gaderne lå øde hen, når den blev sendt i radioen - det var meget spændende. (Kommentar fra redaktionen: Desværre kan vi ikke på DR Litteratur opfylde ønsket, da der er særlig vilkår for genudsendelse af forestillinger fra Radioteatret.)
- Pianette Lyzee
Limfjordsdigterne: Det ville glæde mig meget at genhøre serien om Limfjordsdigterne, hvor bl.a. forfatteren Bent Haller giver et meget personligt portræt af Aksel Sandemose.
- Villy Meldgaard Hansen
Kan kun være enig med Bent Vinn Nielsen, der i Information, brokker sig over at bl.a. dab litt. sender B.S. Christiansen. Jeg tilbragte igår søndag en del tid sammen med min dabradio, og hørte her oplæsningen af B.S. meritter. Det var hveken stor kunst ej heller litteratur. Vi må kunne gøre det bedre, lad nu DR1 og TV2 have BS i fred, og så DR litteratur leverer de smallere ting, og den virkelig gode litteratur. Det har f.eks. været en fornøjelse at høre sommernoveller og Jørgen Leths digte er også fine og finurlige. Men BS come on.
- Jette Christensen
Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Dennes fremragende erindringer må være skræddersyet til oplæsning i jeres programmer. Underholdende og lærerige er de.
- Alice Friis
Shikasta: Ønske "Shikasta" af Dorris Lessing
- Mich
Mine lytterønsker: For guds skyld! Aldrig flere oplæsninger af B.S. Christiansens selvbiografi. Men meget gerne flere oplæsninger af Dostovjevsky, Kafka og Poe.
- J. Jensen
Først tak for nogle dejlige oplevelser. Mon det er muligt at høre Bodil Udsen læse noget af Karen Blixen? Jeg hørte denne dejlige skuespillerinde læse op på Rungstedlund for en del år siden. På forhånd tak.
- Jette Colberg
Brødrene Karamazov: Bajads-litteratur rocks! Lad os høre Brødrene Karamazov af Fjodor Dostovjevskij!
- Michael Møller Sørensen
Jeg vil meget, meget gerne høre Hobbitten læst op af Ove Sprogø. Sidste gang var jeg først ude at rejse og anden gang druknede det i et par dage med voldsomme tordenvejr.
- Helle Nielsen
Jeg kunne godt tænke mig at høre ”Vægten” som jeg hørte for mange år siden. Hvem der læser op og hvem der har skrevet ved jeg ikke.
- Ole Jennum
Stuk: Jeg er ikke klar over om den har været sendt tidligere, men Herman Bangs "Stuk" ville være skøn at høre læst op.
- Thomas Thomsen
Martin Andersen Nexø: Jeg hørte lidt af hans erindringer, da de blev læst op for noget tid siden, men jeg kunne godt tænke mig at høre hele hans bog. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men det er hans erindringer fra hans barndom.
- Jette Paludan Forsbæk
Romanønsker: Turgenievs "En adelig rede". Den var radioroman for mange år siden indlæst af Jørgen Reenberg. Og så¨vil jeg gerne høre Thorkild Hansens "Jens Munk".
- Lene Knudsen
Et meget stort ønske er H.C. Andersens "Dyndkongens datter".
- Rikke Hansen, København
Har lige læst "Kejseren af Portugalien". Det er en fantastisk lille bog. Findes den i arkivet, så kunne måske godt sendes.
- Jette Christiansen
Idioten af Fiodor Dostovjevski.
- Trine Bork
Walden eller livet i skovene: Thoreaus bog "Livet i skovene" er jeg sikker på kunne tiltale mange - især splittet op i mindre portioner. Den er meget tankevækkende og og velegnet til højtlæsning. Det bør dog være i Ole Jacobsens oversættelse.
- Frede Møller-Jensen
Gyldendals ungdomsbøger: Som barn hørte jeg Greven af Monte Christo, Gøngehøvdingen og andre som hørespil. Mange af bøgerne har jeg læst højt for vore 2 børn på sommerferierne, når vi sejlede. I 80'erne genudsendte I bl.a. Jorden rundt af Jules Verne flere søndage i træk. Det var en fast tradition at få æblestang el. boller med cacao. Vore børn ,håber jeg, fik en god kulturarv med sig. Det vil glæde mig om, I vil genudsende klassikerne el. om vi kan få dem via Podcast. (Kommentar fra redaktionen: Desværre har DR endnu ikke rettigheder til at sende hørespillene på DR Litteratur - på dr.dk/drlitteraturs forside kan du finde et link til to måneders pod-noveller.)
- Anne Thomsen