Desperate boligdrømme (4:4)

14. december 2006 kl. 20:30 på DR1

• I fjerde afsnit kan du blandt andet møde fraskilte Peter, der har travlt med at finde en lejlighed i København til sig selv og sine to børn, inden de bliver smidt ud af den fremlejede lejlighed de bor i. Det er ikke nemt - og Peter må da også bide al skam i sig og bede sin far om økonomisk hjælp.
  
• Claus og Ida er gået i gang med at realisere løsningen på deres boligproblem - nu vil de bo i Jylland og flyve til Sjælland på arbejde.

Baggrunden for programmerne og præsentation af de fem medvirkende familier:

Tilstanden på boligmarkedet har delt Danmark i en festglad top og en panikslagen bund. I dokumentarserien "Desperate boligdrømme" følger vi nogle af de mennesker, der prøver at få foden indenfor på det eftertragtede boligmarked.

Er der noget danskerne har været optaget af de seneste år, så er det boligmarkedet. Ved middagsselskabet har man har knapt nok slugt den første bid af culottestegen, før ordet "flexlån" er fløjet gennem stuen.

Historier om heldige boligejere, der har solgt deres lejlighed med millionfortjeneste, har blandet sig med historier om boligdebutanter, der har måttet betale hundredetusinde kroner for et klædeskab i deres nye andelslejlighed. Og vi har alle sammen hørt om nogle, der har oplevet enten det ene eller det andet.      

Det uretfærdige boligmarked
Vi vil møde blandt andre møde Ann og Morten, der i sidste øjeblik får foden indenfor på boligmarkedet ved at købe en grund et godt stykke uden for Århus. Typehuset, de har bestilt, er ganske vist ikke just deres drøm, men nu prøver de alligevel at se positivt på fremtiden.

Vi følger også den lille familie på SU, der er ved at gå op i limningen pga. larmen uden for deres andelslejlighed på Amager. De ser ingen anden udvej end at tilbyde en dusør for at finde en bedre lejlighed, men hvor meget skal de være villige til at betale under bordet?

- Jeg synes godt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er retfærdigt at tillade et boligmarked, der på den måde skævridder befolkningen i dem, der bare bliver rigere og rigere af at bo, og så dem, der sakker mere og mere bagud i en alt for lille lejlighed, siger tilrettelægger Inge Bang Termansen.

Vi møder også lærerparret, der har måttet indse, at deres lønninger er for lave til at blive boende i København og derfor må flytte på landet og finde nye jobs.

Og vi følger familien, der finder ud af, at det kan betale sig at flytte til Jylland og flyve til arbejdet i København.

- Der er ingen af de medvirkende, der klynker. Det handler trods alt kun om et sted af bo, så tonen i serien er munter. Alligevel kunne jeg mærke, at situationen trak tænder ud på de fleste. Man skal være meget viljefast og standhaftig for at blive ved med at tro på drømmen, fortæller Inge Bang Termansen.

De fem medvirkende par:

Drømmen om vores helt eget hus
Ann og Morten er gift, fuldtidsarbejdende og endnu uden børn. De bor i en lille lejelejlighed i Århus, men drømmer om hus, have og børn. Efter at have ledt aktivt i 4 år har de nu endelig fået fingre i en grund et godt stykke uden for Århus, hvor et byggefirma har købt et stykke jord af en landmand.

Byggefirmaet sætter et typehus på grunden, og Ann og Morten køber hele pakken for 1,7 millioner - den absolutte grænse for, hvad de har råd til. Med typehuset har de bevæget sig langt fra drømmen om et fuldmuret "Skagenshus", men det er absolut sidste chance for at komme med på vognen, så de har slugt kompromiserne og ser nu fremad.

Kontrakten skal bare lige underskrives, og så er de nødt til at acceptere, at byggefirmaet ikke vil give dem nogen garanti for fejl og mangler - og heller ikke vil gå med til at indefryse penge i tilfælde af at byggeriet ikke står færdigt 1. september, som der står i kontrakten.

Vi følger parret, når de skriver under på kontrakten og leder efter de rette mursten - og når de flytter ind til svigerforældrene for at spare husleje det sidste halve år, før byggeriet står klar.

Ann og Morten medvirker i alle fire afsnit.

Vi tror ikke længere på heldet
Hans Peter og Birgitte er begge studerende. De bor på Amager og har to små børn. Deres lejlighed er en pænt stor andel, men den ligger i stuen ud til et trafikeret vejkryds. I baggården ligger en fabrik.

Parrets søn går i institution på Nørrebro, fordi de boede der, dengang han skulle starte i vuggestue. Så Birgitte, der er på barsel med lille Leonora, må bruge 1½ time på transport hver vej, når han skal hentes - med Leonora på slæb i den offentlige trafik.

Hans Peter og Birgitte synes, de har prøvet alt og er nu nået frem til, at deres eneste mulighed for at købe en anden andel nærmere Olivers vuggestue er ved at tilbyde en klækkelig dusør. De hænger derfor sedler op i alle supermarkeder på Frederiksberg og Nørrebro. Op til 300.000 kr. vil de give for den rette lejlighed. Med skjult kamera ser vi, hvilke boligtilbud de får.

Hans Peter og Birgitte medvirker i første og andet afsnit.

Drømmen om at bo på landet
Sander og Vibeke er begge lærere og underviser på Lundtofteskolen i Lyngby. De har 3 døtre i alderen 6 - 12 år. Hele familien bor i en fireværelses lejelejlighed på Frederiksberg.

Boligselskabet vil udvide og modernisere lejligheden, så den bliver større, men til gengæld vil den også stige i husleje - fra under 5.000 kr. til ca. 17.000 kr. om måneden. Det har familien ikke råd til, så Sander og Vibeke beslutter sig for at sige deres jobs op og flytte på landet.

Vi følger familiens flytning og deres første tid i den lille by Egebjerg i Odsherred, hvor de skal vænne sig til at leve som weekendfamilie. For det er kun Sander, der har fået arbejde på en skole i nærheden.

Sander og Vibeke medvirker i de første tre afsnit.

Luft i budgettet og plads til familien
Claus og Ida bor på 68 km2 på Frederiksberg. De har to piger på 4 og 5 år og sukker efter mere plads. Hele familien sover sammen i det lille soveværelse, hvor køjesengen og dobbeltsengen tager alt pladsen. Stuen er proppet med legetøj, sofaer, skrivebord, spisebord, reoler og vasketøj.

Pladsmanglen er et stort pres i hverdagen, og familien har kigget efter hus i lang tid. Efterhånden er de begyndt at søge længere og længere ud i periferien af København, hvor husene godt nok bliver billigere, men hvor transporttiden til deres arbejde til gengæld øges betydeligt. Vi følger familien i den trange hverdag og er med, da deres absurde beslutning om at flytte til Jylland tages.

Claus finder nemlig ud af, at hvis de flytter op i nærheden af Karup, kan han flyve på arbejde. Transporttiden vil ikke være længere, end hvis familien flyttede syd for Køge, rejseudgifterne kan han trække fra i skat, og det store fede hus kan i Herning købes 2 millioner kroner billigere end på Sjælland.

Claus og Ida er med i de to sidste afsnit.

42 år og afhængig af farmand
Peter er ingeniør og fraskilt for anden gang. Han har to døtre med to forskellige eks'er og bliver snart smidt ud af den lejlighed, han har fremlejet. Han skal finde noget nyt forholdsvist hurtigt, og det skal være i København - og helst Østerbro, hvor døtrene går i skole.

Selvom Peter er ingeniør og har et velbetalt job, kan han som single ikke komme i nærheden af en ejerlejlighed i den størrelse, han har brug for med to børn. Løsningen er, at farmand træder til, men det huer selvfølgelig ikke sønnike, der trods alt er fyldt 42 år og burde kunne klare sig selv.

Vi følger Peter hos ejendomsmægleren og i samtalerne med faren, hvor de penible pengesager skal falde på plads. Men midt i alle frustrationer tager historien en drejning, som ingen havde ventet, og Peter må knibe sig selv i armen.

Peter er med i 4. og sidste afsnit.