Sig det ikke til nogen (1:4)

• Se programmet   (54:58)

Lars' historie - (sendt første gang 10.03.2004)
Lars er født og opvokset i en mindre provinsby i Jylland. Hans forældre bliver skilt, da han er ganske lille. Da han er omkring seks år, finder moderen en ny mand. Han er bosat i København og er en bekendt af familien. En charmerende, hyggelig mand, som er en del ældre end moderen. Efter en tid flytter manden fra København over til moderen, Lars og hans storesøster i Jylland.

Lars har fået en stedfar, som interesserer sig for ham, som giver sig tid og laver alle de "drenge-ting", som Lars er vild med. Sammen bygger de både modeljernbane og racerbane.
"Jeg kommer i fængsel, og du kommer på børnehjem"

En dag, da den 8-årige Lars er syg og hjemme fra skole, tager det hele en drejning. Lars ligger under sin dyne på sofaen i stuen, da stedfaderen kommer ind iført morgenkåbe. Da morgenkåben glider op, kan Lars se, at stedfaderen ikke har noget på inden under.

Og når man er otte år, så kikker man - selv om man godt ved, at det er et forbudt syn. Og så siger han: "Du må godt kikke, du må gerne se", fortæller Lars om episoden.

Jeg kan ikke huske, om han rørte ved mig først, eller om han ville have mig til at røre ved sig først. Men begge dele finder sted. Det, jeg husker tydeligst, er hans hæse stemme, der siger "du må ikke sige det til din søster eller din mor, for så kommer jeg i fængsel, og du kommer på børnehjem. Og truslen om at komme på børnehjem var en reel trussel, så jeg fortalte det aldrig, siger Lars.

Krænkelserne forekommer herefter oftere og oftere. Men manden forstår at omgive overgrebene med en aura af "uskyldighed", og Lars finder derfor ikke, at det der sker, er ubetinget ubehageligt.

Det ubehagelige ville jo først komme, hvis jeg sagde det til nogen. Jeg har tit tænkt på mig selv som medskyldig, fordi jeg aldrig røbede det, men jeg havde jo ikke lyst til at komme på børnehjem, fortæller Lars i programmet. Overgrebene fortsætter gennem flere år og holder først op, da Lars er ved at komme i puberteten.

Omkostningerne
Hvis man sagde, at de overgreb startede nu, og man så kørte dem i en uendelig række, så ville de måske vare 1½ - 2 døgn - sammenlagt. Og det er jo ingenting i et liv på over 30 år. At overgrebene skulle få så stor betydning for, hvordan jeg er blevet efterfølgende, det synes jeg er vildt uhyggeligt.

Den største omkostning er, at jeg ikke kunne dele det, der betød mest for mig med nogen. Jeg har lært at være hemmelig, lært at have hemmeligheder over for den eller de, der står mig nærmest. Jeg har lært at leve et dobbeltliv, siger Lars om en af de omkostninger, han har levet med størstedelen af livet.

Overgrebene har også præget hans forhold til kvinder, uddannelse, arbejdsliv, børn og meget mere. Først efter at han for et par år siden begyndte i terapi og røbede sin hemmelighed, begyndte han at få styr over sit liv. Programmet følger bl.a. Lars til terapi, hvor også en anden seksuelt misbrugt, Mads, 27 år, fortæller om det kaos, der er i hans liv efter krænkelserne.

I terapien taler Lars, Mads og terapeuten Marianne Simonsen også om risikoen for selv at blive krænker - når man har været udsat for incest. De er enige om, at den risiko er der - hvis man ikke får bearbejdet det, der skete dengang for mange år siden.