Dansk dokumentar - Min store drøm - Løberen
20. juni 2007 kl. 20:30
på
DR1
Tilrettelæggelse:
Allan Bo Poulsen
100 kilometer, et kirkegulv, en 96 timer lang optagelsesprøve og en flyvetur. Det er afstandene imellem Poul, Teresa, Frederik, Almaz, og lykken.
I det nye DR1-program "Min store drøm" forsøger fire almindelige danskere at realisere deres drømmeprojekt.
Løberen
Det er udmattende, når Poul prøver kræfter med sine ambitioner. Han har i årevis drømt om at gennemføre et udmattende 100 kilometer løb, og den 38-årige familiefar har trænet som en besat for at nå drømmen, mens familien har set mindre og mindre til ham.
Bruden
Hun har drømt om det hele livet, så der skal ikke spares på noget. Den 30-årige malermester Teresa og hendes udkårne Kenneth poster omkring en halv million kroner i drømmen om det store komplette kirkebryllup.
-
Men er den store udskrivning og de mange timers forberedelse nok til at sikre, at festen bliver et rigtigt drømmebryllup?
-
Eller ender kirkeklokkeklangen med at blive lydside til et mareridt med våd mascara i øjenkrogen?
Bump på vejen
Vejen til lykken er ikke uden forhindringer, når Frederik forsøger at gøre sit forbillede, navnebroderen Kronprins Frederik, kunsten efter og klare sig igennem Frømandskorpsets 96 timer lange og udmattende optagelsesprøve.
Mor er den bedste i verden
Almaz blev som 5-årig forladt af sin biologiske mor. Efter lang eftersøgning har en privatdetektiv fundet moderen i en etiopisk landsby, og nu er hun på vej til Danmark for at besøge sin datter, der i årevis har drømt om at vise sin mor sit danske liv.