Hae-Jin - Konsekvensen ved at søge - og finde

Rejsen starter, når man finder sin biologiske familie. Dette dokumentarprogram er et portræt af Hae-Jin, der er adopteret fra Korea og som voksen begynder at undre sig over, hvor og hvad hun kommer fra.

Hvad er konsekvensen ved at søge og finde?
- Jeg hedder Liselotte Hae-Jin Birkmose. Hae-Jin er mit koreanske mellemnavn. Jeg er født den 4. februar 1970 - troede jeg, indtil jeg mødte min koreanske familie og fandt ud af, at jeg sandsynligvis er født omkring den 20. november 1969... Det er ikke helt sikkert …

Liselotte Hae-Jin Birkmose blev født i Korea i 1969 og blev som spæd bortadopteret til Danmark, hvor hun voksede op hos en familie i Rungsted.

Årelang proces
I 1997 fik Liselotte de første oplysninger om sin biologiske familie i Korea, og i 1999 mødte hun første gang sin biologiske mor i Seoul. Det møde blev starten på en årelang proces, dels med at genetablere de bånd, der var blevet brudt kort efter fødslen, dels med at sammenstykke brikkerne til den historie, der lå bag bortadoptionen.

Programmet følger Liselotte over en periode på fem år, fra rejsen til Korea i 1999 via flere rejser til både Korea og USA, hvor hun lidt efter lidt finder sine biologiske søstre, sine bedsteforældre og den onkel og tante, der i sin tid var med til at aflevere hende til adoptionskontoret Holt i Korea, og frem til 2004, hvor Liselottes mor indvilger i at fortælle sin side af historien.

Samtidig følger vi Liselottes arbejde som formand for Korea Klubben, en forening for voksne koreanske adopterede i Danmark.

Et større perspektiv
Fra 1970-2005 er knapt 20.000 udenlandsk fødte børn adopteret af danske familier. Ud af disse er ca. 9.000 adopterede fra Korea.

Langt de fleste kom til Danmark i 1970'erne på et tidspunkt, hvor det var den helt almindelige opfattelse, at adoptionen var vellykket, når børnene voksede op og følte sig udelukkende danske.

De blev voksne i noget, man nærmest kan betegne som et socialt eksperiment, man ikke var i stand til at forudse konsekvenserne af. Siden hen er denne opfattelse ændret. I dag er det at være adopteret nærmere anerkendt som en livslang tilstand, der for nogle er forbundet med en evig søgen, mens det for andre er et faktum, som de ikke tænker nærmere over.

Dermed bliver dokumentarprogrammet om Liselotte Hae-Jin også en historie om identitet, betydningen af at kende sin fortid og om, hvordan det er at leve med det vilkår, som stadig flere mennesker deler i dag, nemlig i sin person at forene træk og to eller flere kulturer.