Den 6. sans på arbejde
'Den 6. sans på arbejde' er den fantastiske fortælling fra det virkelige liv, som Anne Marie Løn skal lade sig inspirere af. Den er oplevet og sendt ind af Jytte Thorborg.
Den 6. sans på arbejde
Knust barnevogn. Kan moderlig intuition redde liv?...
> Se historien
På en smuk tidlig sommermorgen i 1979 fødte jeg min søn, Tobias. Sommeren var vidunderlig, det samme var han og hans far, så jeg havde egentlig ikke noget at klage over. Bortset fra en enkelt ting: Jeg havde temmeligt ondt i mit bækken, da jeg havde haft bækkenløsning i min graviditet. Vinteren kom og den var lige så kold og fuld af sne som sommeren havde været fuld af sol og varme. Og det blev ved med at gøre ondt, specielt når jeg gik på trapper og samtidig bar på noget tungt!
Jeg besluttede derfor at søge hjælp, og blev henvist til en fysioterapeut der boede i gåafstand, men på 4 sal!
Ved første konsultation havde jeg Tobias med til behandlingen. Vi planlagde at jeg fremover skulle komme 3 gange om ugen lige over frokost, hvor Tobias sov. Da behandlingerne tog mindre end 15 minutter, lod jeg ham derfor stå udenfor og sove i barnevognen.
En dag da jeg kom til klinikken, blev jeg pludselig urolig og kunne ikke få mig selv til at gå fra ham. Så jeg slæbte min sovende og temmeligt tunge 6 måneders knægt, der havde mæsket sig godt og grundigt i modermælk hele vejen op på 4 sal, og fik min behandling.
Tobias sov lykkeligt under hele sceancen, og lige så godt på vejen ned igen. Da jeg åbnede døren ud fra klinikken, var det første jeg så, en kvinde der stod og skreg og skreg. Hun pegede på Tobias´s barnevogn.
Mere end en kubikmeter is og sne havde løsnet sig fra taget og var havnet i barnevognen. Kalechen var mast ud gennem bunden i vognen, understellet var smadret. Og det var en Silver Cross barnevogn fra Odder med stålkasse, nok det daværende markeds stærkeste vogn !
Jeg var dybt chokeret og yderst lettet på en og samme tid!
4 måneder senere arbejde jeg i en børnehave. En dag, var vi ude at gå tur. Medhjælperen gik forrest, og jeg gik i midten af flokken og holdt øje med bagtroppen. Pludseligt standsede jeg op, hvorfor aner jeg ikke . Jeg bremsede de børn der gik sammen med mig. Der blev derfor et stort hul i rækken. Og lige i denne hul drønede der et stort 3 fags vindue, som en flok tømrere var ved at sætte i på 3 sal !
Stor chok og stor lettelse på samme tid
Er der noget at sige til at jeg i tiden fremover var mere end bange for at få noget i hovedet.
Skrevet af:
Jytte Thorborg