Charlotte Weitze

• Se udsendelsen om Charlotte Weitze  

Hvorfor er du med i dette projekt?
For at undersøge min egen skriveproces. Det er ikke altid, at jeg er særligt bevidst om, hvordan mine historier bliver til. Tilblivelsen er heller ikke så væsentlig for historierne. Når de først er færdige, skal de kunne stå alene, løsrevet fra deres inspirationskilde. De holder jo ikke, at læseren føler, at han eller hun skal vide en masse om forfatterens liv og færden for at kunne forstå historien.

Hvilken historie har du ladet dig inspirere af?
Jeg har valgt historien ”Hjortedræber” ('Kronhjort nedlagt af cykel', red.) fra Værløse, Ganløse Ore.

Hvad synes du gør en historie fantastisk?
At der er et element af noget overnaturligt. Ikke nødvendigvis i den forstand, at historien bliver en redegørelse for, at der virkelig findes nisser eller spøgelser. Men det overnaturlige er fremragende til at skabe billeder af menneskets psyke, dets længsler og angst.

Hvad gør at en historie kan give dig inspiration? - nævn gerne eksempler fra historierne, der er indsendt til sitet?
Det er ikke nødvendigvis de historier, som bliver fortalt videre ved middagsselskaber. Historier, der fortælles ved sådanne lejligheder, er ofte ”færdige” historier, og selvom de kan indeholde nok så mange gådefulde elementer, har de et klart plot – dvs. omdrejningspunkt. Jeg er mere til historier, der mangler mange elementer og derfor virker ufærdige og halve – så kan jeg jo digte videre selv. Desuden skal historierne have noget, der rammer mig personligt, noget jeg har undret mig over ved mig selv og mit eget liv.

”Hjortedræber”, er et godt eksempel, her er en masse uafklarede elementer:

- Hvorfor påstår hovedpersonen, at han er cyklet ind i en kronhjort, når der ikke nogle kronhjorte i Ganløse Ore? (det burde han vide, han er jo opvokset dér). Er han en pralhals eller lystløgner?

-  Hvordan kan det lade sig gøre for en cyklist at dræbe en hjort - den må have være såret eller skudt på forhånd: Hvem har gjort det? (skovfogden måske?)

-  Hvorfor cykler hovedpersonen gennem en skov på vej hjem fra selvforsvar? Hvis man har lært noget om selvforsvar, er det måske lidt tåbeligt at cykle igennem en øde skov, hvor man ikke kan råbe om hjælp, hvis nogen skulle overfalde én. En del af undervisningen i selvforsvar går nemlig ud på, at lære sine egne begrænsninger at kende. Her kommer mit personlige element ind. Jeg har selv gået til selvforsvar som teenager og på vej hjem, gjorde jeg altid tåbelige ting: Gik ad de mørkeste gader og cyklede hvor jeg ikke burde. Ved at vælge ”Hjortedræber” kan jeg udforske de mekanismer der gør, at jeg, og de fleste andre mennesker, trods advarsler, alligevel ikke kan lade være med at gøre de ting, de ikke bør.

Skrevet af: Charlotte Weitze