Tekstuddrag

Her kan du læse et uddrag af den novelle, Mads Nygaard har skrevet inspireret af 'Et fantastisk sammentræf'. Du kan læse hele novellen i bogen 'Fantastiske Fortællinger', der udkom 17. november 2006 på Per Kofods forlag.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

DA BACH SKABTE DØDENS PØLSE
- en fantastisk fortælling af Mads Nygaard

MAN SAGDE OM Herluf Andersen, at han var svovlstukket. Det skyldtes den sværm af eder og forbandelser, manden hver dag sendte ud over Vesterhavet.
Fra sin kørestol sad Herluf Andersen og skreg, indtil han blev blå
i hovedet og tungen fes ud i det rene ingenting. Anstrengelserne varede gerne en halv times tid. Herefter lod Herluf Andersen sig villigt transportere tilbage til plejehjemmet, hvor han faldt i en dyb søvn.
Dette åbenhjertige raseri havde stået på i mange år. Om vinteren gik det ganske ubemærket hen, men om sommeren var der mange turister, der undrede sig. Hvorfor sad der en gammel mand i kørestol og skældte havet ud? Lige der, blandt legende børn og flyvende badebolde?
Turisterne undrede sig dog endnu mere over den lille dame, der stod og holdt fast i kørestolen. Hun stod ganske uanfægtet som om alting var i sin skønneste orden. Ikke en eneste gang så man damen tysse på den gamle mand, ikke en eneste gang lignede hun en fortvivlet sjæl, der havde lyst til at køre det gale spektakel i havet.
Det havde sine gode grunde. Damen hed nemlig Myrna Andersen, og hun var den skrigende mands datter og ikke nok med det, hun var også et af de mest pligtopfyldende mennesker i hele Hirtshals.
Det kunne Lokalbanken skrive under på.
Her havde Myrna Andersen passet sit arbejde bag skranken i seks-ogfyrre år. Adskillige gange havde hun takket nej til tilbud om forfremmelse. Hun foretrak de enkle ekspeditioner ved kassen, hvor det handlede om at lægge til eller trække fra. På den måde slap Myrna Andersen for de store dramaer med familier, der gik fallit og huse, der måtte gå på tvangsauktion. Sådanne ulykker foretrak Myrna Andersen at læse om.
I frokostpauserne gik Myrna Andersen altid over i Folkeparken, hvor hun satte sig på bænken og delte sin madpakke med ænderne. Hun behandlede ænderne på samme måde som kunderne i banken.
Dem, der tiggede mest, fik mindst. Det var på ingen måde for at være ond, men udelukkende for at være rimelig.

Skrevet af: Mads Nygaard