nasa
 

NASA's historie (1-4)

G: 06. april 2010 kl. 17:35 på DR HD

Engelsk dokumentarserie fra 2009.

1. afsnit:
Rumkapløbet mellem de to store supermagter var i høj grad et led i den kolde krig. NASA, National Aeronautics and Space Administration, den amerikanske, civile rumfartsorganisation, blev grundlagt i juli 1958, men i 1950'erne tog de fleste amerikanere for givet, at Sovjet teknologisk var USA langt underlegen.

Det kom derfor som et kollektivt chok, da Sovjet allerede i oktober 1957 sendte den første Sputnik op. og senere i 1961 kom amerikanerne i forkøbet med et måneder, da de opsendte kosmonauten Jurij Gagarin som det første menneske i rummet, og ikke mindst fik ham ned igen i god behold.

Her fortæller forskere og mange af de første astronauter om pionertidens triumfer og tragedier, som endte med at alle, også videnskabsmændene, indså, at et levende menneske var en af de vigtigste komponenter for en vellykket rummission.

2.afsnit:
Den 5. maj 1961 lykkedes det USA at sende Alan Shepard op i rummet og få ham helskindet ned igen. Shepard var vægtløs i fem minutter på den tyve minutter lange tur i rummet.

Tre uger efter proklamerede præsident Kennedy i en tale til nationen, at målsætningen for det amerikanske rumfartsprogram nu var at sætte det første menneske på månen inden udgangen af tiåret. Det ambitiøse mål i Apollo-programmet satte de videnskabelige medarbejdere og de kommende astronauter under et voldsomt pres.

Rumfartsmedarbejdere og astronauter fortæller om de store videnskabelige landvindinger og enkelte, tragiske fiaskoer, inden Apollo 11 med astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin om bord den 20. juli 1969 kunne lande på månen med en bjergtaget verden på første parket foran den direkte transmission på tv. 

3. afsnit:
"Houston, we got a problem". Efter to vellykkede månelandinger var det med at sende mennesker til månen ved at være rutine for kontrolcentret i Huston. Det ændrede sig brat i 1970, da Apollo 13, der som den tredje skulle have landet på månen, udviklede sig katastrofalt efter en eksplosion i fartøjet.

Det lykkedes at få de tre ombordværende tilbage  i god behold, og de efterfølgende fire månelandinger forgik uden de store problemer. Næste skridt i rumfartsteknologien var rumfærgen, Space Shuttle, der kunne genbruges og transportere mere gods og flere mennesker.

Første udsendelse med rumfærge skete i 1981, og trods tragedierne med Challenger i 1986 og Columbia i 2003 har rumfærgerne trofast bragt mandskab og forsyninger til bl.a. Den internationale Rumstation. 

4. afsnit
Efter månelandingerne krævede den videre udforskning af verdensrummet, at mennesker var i stand til at opholde sig i rummet i længere tid. De sidste tre Apolloflyvninger var blevet aflyst, og NASA's budgetter var blevet beskåret.

Derfor blev den første rumstation, Skylab, delvist bygget af genbrugsmaterialer. Den blev opsendt i 1973 og havde besøg af tre hold astronauter indtil 1974. I 1990 sendte NASA rumteleskopet Hubble op med en rumfærge. Teleskopet havde desværre en fejl, der gjorde billederne uskarpe, men fejlen blev rettet af astronauter fra rumfærgen Endavour i 1993.

Sovjet havde i 1986 oprettet rumstationen MIR. I 1995 blev MIR et fælles amerikansk/russisk projekt. Fra rumkapløbet mellem supermagterne i rumfartens barndom er udforskningen af universet i dag blevet et fælles projekt præget af internationalt samarbejde.

 

Send link til:

Originaltitel:

Space Age: NASA's Story (2009)

 
 

Tilbage til oversigtssiden

Se oversigt over kommende fakta i HD

 
 

Bemærk:

DR's HD-kanal samsendes/streames ikke på dr.dk, da den desvære ikke kan udsendes på nettet i ægte HD-kvalitet.

 

Vil du vide mere?

 
 
 
Du er her: dr.dk > HD > programmer > Fakta

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.