Træneren
19. februar 2012 kl. 22:55
på
DR K
Dansk kortfilm fra 2009, af Lars Kristian Mikkelsen, instruktør.
Der dukker hver uge nye sager op om pædofili. Sager om nye overgreb og overgreb begået for mange år siden.
Børn og unge bliver mærket og skadet for livet, når de har været udsat for pædofili. Nogle fortæller det aldrig. Andre letter deres hjerte og får hjælp.
Lars Kristian Mikkelsen sætter i Træneren fokus på pædofili. Filmen beskriver pædofiles og børn og unges handlingsmønster i sådanne sager, og den kaster også et blik på reaktionen blandt dem på sidelinjen.
Træneren er en opfordring til alle om ikke at fortie overgreb begået mod børn og unge. De skal bryde tavsheden! Filmen lægger op til debat, og den bliver brugt i skoleundervisningen.
Handlingen:
Niels er 14 år og bor i en lille provinsflække på Fyn. Niels liv drejer sig om én ting: håndbold.
Niels er en meget talentfuld målmand, der spiller på et godt hold, som hele byen støtter.
Holdets dygtige træner, John, tager sig meget af Niels, da han ser Niels som et kæmpe talent, og en måske kommende landsholdspiller.
Niels har stor tiltro til sin træner, som fungerer som en slags storebror og en rigtig god ven.
Uden for banen kæmper Niels en anden kamp på kærlighedens bane, her er det Pernille der er den vigtigste medspiller. I tre måneder har han været kæreste med Pernille.
Efter at have kvalificeret sig til finalen om danmarksmesterskabet holder træneren en fest for drengene.
Niels får lov til at låne trænerens soveværelse til ham og Pernille, men han falder i søvn, og så tager tingene en drejning, som presser Niels både på og uden for håndboldbanen. Et pres som holder resten af livet!
Medvirkende:
Træneren: Jens Albinus
Niels: Christian Wienberg
Pernille: Sarah Juel Werner
Mor: Marina Bouras
Jens: Frederik Johansen
Lars: Nikolaj Falkenberg-Klok
Far: Curt Skov
Med flere
Instruktør: Lars Kristian Mikkelsen
Manuskript: Mogens Rukov, Christoffer Boe, Lars C. Detlefsen
Fotograf: Lars Vestergaard
Lyd: Alex Pavlovic, Johannes Dam
Klip: Pernille Bech
Produktion: Carsten Holst / Zentropa i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR.
Længde: 32 min.
Musik: Tin Soheili og Niklas Schack.
Tilbage til New Danish Screen-ugens forside