preload loader

Se bands fra Roskilde 2011

DR K Roskilde: Bad Religion

16. jan. 2012 22:35 på DR K

Det Californiske punk-rock band Bad Religion indleder ugens koncertserie med koncerter fra Roskilde Festival 2011. Bad Religion spillede søndag eftermiddag på Orange Scene.

 

DR K Roskilde: Mastodon

16. jan. 2012 23:05 på DR K

Det amerikanske band, Mastodon bevæger sig indenfor det der kaldes progressive metal. De var noget benovede over at være et af hovednavnene på årets Roskilde Festival. Og over at spille fredag aften på Orange Scene.

 

DR K Roskilde: Bright Eyes

17. jan. 2012 22:25 på DR K

Måske er det meget betegnende at en Bright Eyes fan havde tatoveret et citat fra et af bandets sange på sin arm. Med sangeren og sangskriveren Conor Oberts i forgrunden leverede Bright Eyes en af festivalens allerbedste koncerter fredag eftermiddag på Arena scenen.

 

DR K Roskilde: Femi Kuti & The Positive Force

17. jan. 2012 23:05 på DR K

Der var afrobeat fest på Arena scenen fredag aften på Roskilde Festival 2011, da Femi Kuti, søn af den legendariske Fela Kuti, optrådte med sit 14 mand store band The Positive Force. Ikke mindst korpigerne og danserne fik salen til at koge.

 

DR K Roskilde: Afrocubism

17. jan. 2012 23:30 på DR K

I 1996 skulle superstjernerne Toumani Diabaté, Djelimady Tounkara og Bassekou Kouyate fra Mali spille sammen med en række cubanske musikere i Cuba. Det lykkedes ikke dengang. Men nu er samarbejdet mellem de tre og den cubanske veteran Eliades Ochoa en realitet. Og hvordan og hvor meget det swinger, det kunne man opleve søndag eftermiddag på Arena Scenen.

 

DR K Roskilde: P J Harvey

18. jan. 2012 22:15 på DR K

Hun kaldes bl.a. Dronningen af alternativ rock. Hendes seneste album, Let England Shake, er et konceptalbum om Englands mange krige. Sange fra netop det album var også i centrum, da P J Harvey optrådte på Arena scenen torsdag aften på Roskilde Festival 2011.

 

DR K Roskilde: Arctic Monkeys

18. jan. 2012 22:45 på DR K

Med Alex Turner i forgrunden leverede Arctic Monkeys en stemningsfuld koncert på Orange scene lørdag aften på Roskilde Festival 2011 - lige før uvejret for alvor brød løs og druknede det meste af Sjælland i regn.

 

DR K Roskilde: Kaizers Orchestra

18. jan. 2012 23:15 på DR K

Det norske band Kaizers Orchestra har et stort og begejstret publikum i Danmark. Begejstringen var da også stor, da bandet gav et brag af en eftermiddagskoncert lørdag på Orange scene.

 

DR K Roskilde: Love Shop

19. jan. 2012 21:55 på DR K

Jens Unmack er den eneste tilbageværende fra det oprindelige Love Shop. Med mundharpespilleren Henrik Halls død i foråret 2011 så relativt tæt på, var der lagt op til en bevægende eftermiddag med Love Shop lørdag på Arena scenen.

 

DR K Roskilde: Veto

19. jan. 2012 22:35 på DR K

Det er altid nervepirrende at være det navn, der åbner festivalen på Orange scene torsdag eftermiddag. I år var valget faldet på danske Veto. De greb chancen og fik sparket festivalen i gang for alvor.

 

DR K Roskilde: My Chemical Romance

19. jan. 2012 23:20 på DR K

Et af årets hovednavne på Roskilde Festival 2011 var det amerikanske alternative rockband, My Chemical Romance. De spillede søndag eftermiddag på Orange scene.

 

DR K Roskilde: L.O.C.

20. jan. 2012 22:50 på DR K

Søndag aften på Orange scene på Roskilde Festival er ikke det tidspunkt, hvor det er lettest at skabe en fest. Men det lykkedes i den grad for Liam O'Connor, L.O.C. På scenen fik han besøg af bl.a. Jokeren og U$O.

 

DR k Roskilde: The Raveonettes

20. jan. 2012 23:35 på DR K

På trods af flere strømsvigt og jetlag hos den ene af The Raveonettes frontfigurer, Sune Wagner, lykkedes det ham og Sharin Foo at få sparket liv i koncerten og publikum fredag eftermiddag på Orange scene.

 

Roskilde 2011

22. jan. 2012 20:00 på DR K

Oplev nogle af de store koncerter fra Roskilde Festivalen 2011 på DR K. Se blandt andet Bad Religion, Mastodon, L.O.C., P J Harvey og mange flere.

 

Se også Roskilde Festival 2010

K i aften

Se DR K Live

 

Få nyhedsbrevet

Hver fredag sender DR K dig anbefalinger til ugens TV.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > K > Musik > Programmer > Roskilde

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.