preload loader
Efterklang
 

Parades

Studie 2,  26. september 2008 kl. 22:00

Efterklang hedder et af Danmarks pt. allermest anmelderroste bands. Bandets musik er electronica, men det er mere end det.

Det er stemninger. Det er ... klang. Musik, som ikke lader sig putte i kasser, men i stedet vokser på tværs af musikalske konventioner og fastlåste prædikater. Bandet spiller med sin helt egen originalitet, bl.a. har Politikens anmelder Kim Skotte skrevet om dem: ”Det er musik, som tager dig blidt i hånden og gelejder dig ind i en verden, hvor det hele glitrer, drypper, filtrer og stråler i alverdens strålende, kølige farver”.

Det regner med priser
Efterklang har netop modtaget anmeldernes pris, Steppeulven, som Årets Band og deres nye album “Parades” vandt tillige ved dette års Danish Music Awards prisen som Årets danske Electronica-album. Efterklang har selv beskrevet tilblivelsen af Parades således: ”Arbejdet med Parades begyndte i slutningen af 2005 med en serie simple skitser til sange.

Disse skitser begyndte derefter så småt at udvikle sig. Selve indspilningen af cd’en tog 18 intensive måneder, og involverede mere end 30 gæstemusikere, herunder en strygekvartet, en blæserkvintet og tre forskellige kor. Arbejdet med at komponere og indspille cd’en var næsten som at modellere, hvor dele af hver sang blev tilføjet, strukket eller trukket fra i en proces, hvor melodier og instrumenteringen af hver enkelt sang skulle passe ind i et hele.

En musikalsk paradeopvisning
Albummets titel – Parades – refererer til denne arbejdsmetode, og tanken er, at hver enkelt sang er en sammensætning af enkeltstående elementer, som sammen giver et hele. Ideen er, at cd’ens sange er som en kæmpe parade, der bevæger sig forbi lytteren – hver eneste sektion eller sang som en ny oplevelse, som et rum i et hus, hvor alle elementer passer sammen og hvor man får en oplevelse af den overordnede struktur på tværs af de skiftende elementer”.

DR UnderholdningsOrkestret glæder sig til at skulle samarbejde med så dedikerede musikere som Efterklang. Projektet ligger i forlængelse af forrige sæsons stærkt anmelderroste koncert med bandet Under Byen og med dette projekt fortsætter DR Underholdningsorkestret med at efterforske grænselandet mellem electronica og klassisk musik.

Pris: 175-225 kr.

Send eller anbefal link

To koncerter

OBS!
Koncerten er flyttet til studie 1. Kunder der har købt billetter til koncerten, vil blive kontaktet.

 

Genre:

Rytmisk

Kunstnere:

Efterklang, DR UnderholdningsOrkestret

Arrangementstype:

Show

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2008

Koncerthuset - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.