Antony and The Johnsons (Udsolgt)
Koncertsalen, 05. august 2009 kl. 20:00
Der er musikalske sammenhænge, som bare giver mening. En af dem kan præsenteres i Koncerthuset den 5. august 2009.
Det overdådige band Antony and The Johnsons møder i Koncertsalen DR UnderholdningsOrkester til en koncert, hvor publikum kan høre godbidder fra bandets tre anmelderroste albums.
I front for bandet står engelsk/irske/amerikanske Antony Hegarty, der med sin androgyne fremtræden og vibratostemme er en musikalsk forvandlingskugle, der kan skabe kunst fra det mest minimalistiske til det mest storladne og med sine to meter høje krop kan bjergtage selv de mest skeptiske lyttere. Ud over projektet med The Johnson, som nu har udmøntede sig i tre mesterlige udgivelser, har Antony Hegarty arbejdet sammen store folk som Lou Reed, Björk, Leonard Cohen, Joan As a Policewoman og CocoRosie.
Antony and The Johnsons har siden den selvbetitlede debut været iscenesættende i New York, mens det internationale gennembrud kom i 2005 med I Am a Bird Now, der vandt den prestigefyldte Mercury Award i England og samtidigt genopfandt Boy George i hittet You Are My Sister, mens Lou Reed lægger stemme og guitar til pladens andet store højdepunkt Fistfull of Love.
I år kom så endelig opfølgeren til gennembruddet, der endnu engang beviser, at Antony and The Johnsons er et af de mest funklende navne på den kæmpemæssige musikalske stjernehvælving. Titlen er Crying Light og indeholder kammerpop, der kendetegnes med et hav at strygere og lækkerier, som skal omsættes af DR UnderholdningsOrkestret.
DR UnderholdningsOrkestret har i flere ombæringer spillet sammen med rytmiske navne fra Bootleg Beatles, danske Efterklang og skal til sommer spille Koncertsalen med Choir of Young Believers.
Orkestret får nok at se til, når Antony & The Johnsons smukke kompositioner spredes ud i Koncertsalen store rum ved hjælp af det i dagens anledning sammensatte Antony, The Johnsons & DRUO.