preload loader
Ditte Højgaard Andersen
 

Vild med Vivaldi

Koncertsalen,  21. februar 2009 kl. 20:00

Overskriften er 'barok uden sikkerhedsnet', og det sker ikke ofte, at man oplever et orkester uden dirigentens sikkerhedsnet, men her har du muligheden for at se og høre, hvad der sker, når et dirigentløst orkester musicerer ”uden sikkerhedsnet” – præcis som man gjorde i 1700-tallet.

Bach og Vivaldi var samtidige, men mødtes aldrig. De var på hver deres måde epokegørende, de komponerede i hver deres stilart på samme tid, og vi ved, at Bach var voldsomt inspireret af Vivaldis kompositioner. Tænk bare, hvad der kunne være kommet ud af et møde mellem de to. Vi retter på historiens mangler, sætter Bach og Vivaldi i stue sammen og præsenterer en koncert, hvor publikum kommer helt tæt på DR Underholdningsorkestrets medlemmer, når de spiller barokkens inciterende, festlige og bevægende toner.

Aftenens solist er den lyriske sopran Ditte Højgaard Andersen, der er uddannet fra Opera-Akademiet i København i 2004. Siden da har hendes karriere fulgt en støt stigende succeskurve med engagementer i både ind- og udland, og i 2006 blev hun tilknyttet det faste ensemble på Deutsche Oper i Berlin, hvor hun bl.a. har sunget roller som Papagena, Frasquita (Carmen) og sopranpartiet i Carl Orffs Carmina burana.

Pris: 175-225 kr.

Send eller anbefal link

Koncerten flyttet

OBS!
Koncerten er flyttet til studie 1. Kunder der har købt billetter til koncerten, vil blive kontaktet.

 

Genre:

Klassisk

Kunstnere:

Ditte Højgaard Andersen, DR UnderholdningsOrkestret

Komponister:

Vivaldi, Bach

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2009 > januar

Koncerthuset - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.