Heftig Händel
Koncertsalen, 25. september 2009 kl. 19:30
Fest og priser
Når Koncerthuset åbner dørene for P2 Prisen fredag 25. september bliver det den danske skuespiller Nikolaj Lie Kaas, der som vært skal overrække de ærefulde priser. DR UnderholdningsOrkestret er den musikalske sparringspartner og spiller flere store værker af Händel.
Den danske skuespiller Nikolaj Lie Kaas er nok bedst kendt for roller i film som ’De grønne slagtere’, ’Solkongen’ og ’Brødre’, men ved årets P2 Prisen, har han sagt ja til det ærefulde hverv som vært for uddelingen af Årets Danske Orkesterudgivelse, Årets Danske Kammermusikudgivelse og Årets Danske Vokaludgivelse - valgt af lytterne på P2.
Aftenen er en hyldest til musikken og publikum kan bl.a. glæde sig til at høre DR UnderholdningsOrkestret boltre sig i flere af Händels berømte værker, heriblandt Watermusic. Værket blev første gang spillet da hele det kongelige selskab sejlede langs Themsen med 12.000 tilhørere. Englænderne elskede værket og tog den tyske komponist til deres hjerter, ligesom han nød stor respekt blandt hans samtidige komponist-kolleger som Bach, Beethoven og Mozart.
P2-prisfesten starter fra man træder ind i Koncerthuset - barokmusik vil byde velkommen i foyeren, mens P2's nominerede kunstnere og deres musik kan opleves "live" i pausen. Kom ind og oplev festen, trompeten, musikerne, de nominerede eller blot en aften i Koncerthuset.Kom ind og oplev festen, trompeten, musikerne, de nominerede eller blot en aften i Koncerthuset og husk at følge med i P2-pris uddelingen på P2's hjemmeside, så du selv har mulighed for at sætte dit præg på hvilke toner, der skal flyde fra P2 og hvem der vinder P2-priserne 2009.
Løssalgspris: 275 (ekskl. gebyr)
DR UnderholdningsOrkestrets Klub-pris: 225 (ekskl. gebyr)
Program:
Händel: Water Piece, Suite i D-dur HWV 349
Händel: Ode for St. Cecilia's Day HWV 76
Händel: Ode for the Birthday of Queen Anne HWV 74
Händel: Concerto Grosso no. 5 i D-dur
Torelli: Koncert for trompet i D-dur
Aftenens vært: Nikolaj Lie Kaas