preload loader
Leif Ove Andsnes, klaver

Leif Ove Andsnes, klaver

Foto: Agnete Schlichtkrull

 

Skrevet af: 

 

Sæsonåbning

Koncertsalen,  03. september 2009 kl. 19:30

Den nye sæson i Koncerthuset skydes i gang med en omgang musik, der passer Koncertsalen godt. Vi flytter os væk fra denne planet, ud i de ydre luftlag og lytter til lyden af intetheden.

Ud i intetheden
Sådan bliver det i hvert fald med de to første værke af ungarske Gyorgy Ligeti og danske Rued Langgaard. Den førstnævntes Atmosphères fra 1961 er nok mest berømt for sin musikalske medvirken i Stanley Kubricks foruroligende rumfilm Rumrejsen 2001. Her er ikke at gøre med et værk, der har et fløjtebart tema, nogen harmonisk samling eller en rytme, der kan føre en igennem værket. Det er en stor, fed lyd.

Denne store fede lyd har altid interesseret menneske og kaldes sfærernes musik. Tanken er at bevægelsen mellem himmellegemerne var sat i et form for system, der i dag er blevet til de dur- og mol-tonearter vi orienterer os efter, når vi lytter til Bach, Beatles og Belli. Det er Pythagoras, som vi alle kender og hader for terperiet omkring retvinklede trekanter, der oprindeligt fik tanken, som siden er udviklet af Johannes Kepler i astronomien og komponister som Rued Langgaard, Ligeti og såmænd Mike Oldfield, hvis seneste album såmænd hedder Music of the Spheres

Nede på jorden
Noget med jordnær er den russiske komponist, Sergej Rakhmaninov, der især er berømt for sine fire klaverkoncerter. Især nummer 2 og 3 i rækken er blandt de mest populære af alle klaverkoncerter overhovedet ligesom også Rapsodi over et tema af Paganini er blandt manges favoritter

Det er norske Leif Ove Andsnes, der skal forsøge, at tæmme den store koncert i Koncertsalen - og der er endog meget god grund til at tro, at mødes mellem Andsnes og Rakhmaninov på neutral grund i Koncerthuset kan blive en stor oplevelse.

DRSO, DRKK, Thomas Dausgaard (dirigent) Leif Ove Andsnes (klaver) og Katarina Dalayman (sopran)

Værker:
Gyorgy Ligeti (1923-2006): Atmosphères
Rued Langgaard (1893-1952): Sfærernes musik
Sergej Rahkmaninov (1873-1943): Klaverkoncert nr. 2 (Bemærk venligst at Klaverkoncert nr. 2 erstatter Klaverkoncert nr. 4, der oprindeligt var porgramsat)


Send eller anbefal link

Genre:

Klassisk

Artister:

DRSO, DRKK, Thomas Dausgaard (dirigent). Leif Ove Andsnes (Klaver) og Katarina Dalayman (sopran)

Arrangement:

Symfoniske koncerter

Komponister:

Ligeti, Langgaard, Rakhmaninov

 

dr.dk/p2

Symfonisk sommer

Carl Nielsen og Brahms spillet af DR SymfoniOrkestret. Koncerterne er et tilbud til dig, der gerne vil stifte bekendtskab med den klassiske symfoniske musik.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2009 > september

Koncerthuset - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.