preload loader
Rock me
 

Lagt på af: 

 

ROCK ME - Udstilling: Rockfotografen Bent Rej fortæller

Foyer,  13. juni 2010 kl. 14:00

Søndage i rockens tegn
Danmarks Rockmuseum & DR sætter spot på fans, forbilleder og gode historier fra dengang og nu gennem en række gratis særarrangementer. Arrangementerne holdes på søndage kl. 14-15 i Koncerthusets foyer, dog med enkelte undtagelser. Se listen med dato for særarangementerne til højre.

Søndag d. 13. juni kl 14: Rockfotografen Bent Rej fortæller om 60'ernes store rocklegender
Fotografen Bent Rej har mødt de fleste af 60'ernes store rockstjerner og kom til at kende flere af dem personligt. DR rockjournalist Jan Sneum interviewer Bent Rej om møderne med blandt andre Rolling Stones, The Beatles, The Who og, Jimi Hendrix, og Bent vil vise nogle af de legendariske billeder. Se video med Bent Rej, der fortæller.

"Danmarks Rockmuseum bliver alle tiders sted! Det er vigtigt at få bevaret og formidlet den danske musiks historie. Derfor må vi musikere på banen for at bidrage med genstande og historier, så vi kan få skabt verdens bedste museum."
Franz Beckerlee

"Med Koncerthuset som ramme (og samarbejdspartner) kan vi virkelig give publikum en forsmag på det kommende rockmuseum - både når det gælder de interaktive elementer og når det gælder om at vise en samtidshistorie og give et indblik i ungdomskulturen."
Lena Bruun, sekretariatsleder, Danmarks Rockmuseum

"Vi fra Koncerthuset er glade for at byde rockmuseet velkommen i DR. De to institutioner er oplagte samarbejdspartnere, når det gælder om at formidle kulturarven fra den danske rock- og populærmusik."
Leif Lønsmann, chef for Koncerthuset

ROCK ME er med sine 70 m2 en kompakt forsmag på det kommende museum, der åbner i Roskilde i 2013. Det er ikke en udstilling i traditionel forstand, men en appetitvækker, der viser nogle af de virkemidler og formidlingsformer, det endelige rockmuseum vil gøre brug af. ROCK ME er på turné til landets fire største byer som led i rockmuseets indsamling af den danske rockhistorie.

På danmarksrockmuseum.dk findes info om udstillingen, særarrangementerne, turnéen og indsamlingskampagnen

Send eller anbefal link

 

Genre:

Udstilling

Kunstner:

Bent Rej, Jan Sneum

Arrangement:

Shows

 

Rock Me

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2010 > juni

Koncerthuset - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.