preload loader
Moby Dick
 

Moby Dick

Koncertsalen,  07. januar 2011 kl. 19:30

David Wilson-Johnson

Program:
Dirigent: Michael Schønwandt
Solister: Anna Prohaska, sopran;
Richard Edgar-Wilson, tenor; Bo Skovhus erstattes af David Wilson-Johnson, baryton
Herrmann: Moby Dick
Vaughan Williams: A Sea Symphony
DR SymfoniOrkestret
DR VokalEnsemblet/DR KoncertKoret

Og så til søs
Koncerthuset bliver kastet ud på dybt vand med alle kræfter som et musikalsk Titanic med to store værker om havet.

Vi begynder aftenen med en musikalsk udgave af Herman Melville roman 'Moby Dick' fra 1851 om hvalfangeren Ishmaels kamp mod den enorme hval, Moby Dick. Romanen er blevet til hovedværk i amerikansk litteratur og er blevet fortolket utallige gange. En af disse er i Bernard Hermanns kantate fra 1938, der er ret traditionel af sin tid. Den afspejler machomiljøet på hvalfangerskibet og har sangroller til to tenorer, to basser og et herrekor. Bernard Hermann er ikke ligefrem blevet verdensberømt for denne kantate, som fremføres for første gang i Europa. Det blev han til gengæld for musikken til 'Citizen Kane', 'Psycho' og 'Taxi Driver'.

En mand som Bernard Hermann er meget inspireret af er britten Ralph Vaughan Willams og hans første symfoni - The Sea Symphony - Havsymfonien.

Det er ikke et værk, hvor man lige for lov til at stige ombord på skibet i ro og mag. Nej, her kastet lytteren ud på dybt vand med det samme i kraftig bølgegang med baryton, sopran, stort kor og naturligvis DR SymfoniOrkestret. Også her er en stor amerikaner kilden til indflydelse, idet værket af baseret på Walt Whitmans 'Leaves of Grass'. Symfonien har de normale fire satser, der hver tager et lille havtema op. Det hele afsluttes af en lang finale, hvor vi nok sejler længere fra land end hvad sundt er. Men hele symfonien slutter overdådigt og når det er overstået, finder man sig selv sikkert på land - men med duften af saltvand i næsen.

Bo Skovhus er desværre blevet syg og erstattes af David Wilson-Johnson
Den engelske basbaryton David Wilson-Johnson har studeret sprog på Cambridge og sang ved Royal Academy of Music i London. Han deltog i Thames Televisions filmatisering af Michael Tippetts A Midsummer Marriage i rollen som King Fisher, og i anledning af Olivier Messiaen 80-årsdag i 1988 sang han titelpartiet i den nu afdøde franske komponists Saint Francois d’Assise, en kraftpræstation der krævede et års fitness-træning, og som indbragte Wilson-Johnson London Evening Standard Opera Award.

Wilson-Johnson har sunget på Covent Garden, på Den engelske Nationalopera og Pariser-operaen. Han har sunget med alle betydelige engelske orkestre og har optrådt ved Salzburg Festivalen, i Wiens Musikverein, i Amsterdams Concertgebouw og med Det 18. århundredes Orkester under ledelse af Simon Rattle. Desuden har han optrådt med Ensemble Intercontemporain under Pierre Boulez; et samarbejde der tog sin begyndelse, da David Wilson-Johnson medvirkede i Peter Maxwell Davies’ Eight Songs for a Mad King.

Blandt hans mest uforglemmelige øjeblikke bør nævnes koncerten med Tippett’s King Priam under ledelse af David Atherton ved det traditionsrige BBC Proms; hans medvirken i André Previns succesfulde opsætning af Brahms’ Ein deutsches Requiem i bl.a. Carnegie Hall og opsætningen af Haydns Årstiderne med Simon Rattle i front. Og hvis hans navn i øvrigt ringer en klokke hos DR SymfoniOrkestrets publikum, er det muligvis pga. hans medvirken i orkestrets opførelse af Händels Messias tilbage i slutningen af 2001.

Hent "Moby Dick"-programmet her
Moby Dick solist erstatning

Send eller anbefal link

Moby Dick - FactBox broadcast

Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes:
8. januar kl. 16 (DR Klassisk)
9. januar kl. 9 (DR Klassisk)
9. januar kl. 13 (P2)

 

Genre:

Klassisk

Kunstner:

DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, Michael Schønwandt (Dirigent), Anna Prohaska (sopran), Richard Edgar-Wilson (tenor), David Wilson-Johnson (baryton)

Arrangement:

Symfoniske koncerter

Komponist:

Herrmann, Vaughan Williams

 

Køb 4 billetter fra Pluk og Mix og spar 10%
Køb i Pluk og Mix

 

Restauranten

Restauranten i Koncerthuset

Restauranten

Se den lækre menu og bestil bord til en hyggelig aften.

 

 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2011 > januar

Koncerthuset - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.