Jazz-Factor 2012
Studie 2, 10. februar 2012 kl. 20:00
Jazz-Factor 2012 er en koncert, hvor du kan møde morgendagens jazz-stjerner. DR Big Bandet spiller med et til lejligheden sammensat big band af studerende fra hhv. Rytmisk Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Derved opstår et dobbelt big band. Dirigent er Jesper Sveidahl, der også er docent på Rytmisk Musikkonservatorium.
Det er 5. år i træk at DR Big Bandet spiller sammen med konservatoriestuderende - et samarbejde til stor gensidig glæde.