Joshua Redman Trio
Studie 2, 13. februar 2012 kl. 20:00
Joshua Redman, der i mere end et årti er blevet regnet som en af jazzens mest prominente, indflydelsesrige, moderne saxofonister og bandledere, kommer til København med et sjældent akustisk setup. Gennem de seneste år har Redman udforsket og eksperimenteret med den piano-fri trio, der udgøres af bassist Reuben Rogers og trommeslager Greg Hutchinson.
Joshua er søn af Ornette Colemans håndlanger Dewey Redman. Han udtrykker sig fuldtonet i alle registre og kan grundet sit fysiske overskud og Sonny Rollins-agtige kraftfulde tone både spille mainstream med enormt overskud, samt kaste sig ud i friere avancerede formater, hvilket også kendetegner hans spændvidde som moderne komponist.
Den 42-årige saxofonist er en rockstjerne i en jazzverden. Allerede på sit andet album "Wish" i 1993 havde han Charlie Haden, Pat Metheny og Billy Higgins ved sin side. Han nåede også at indspille flere album med sin far og danne trioen Elastic, inden han i 2005 skiftede til pladeselskabet Nonesuch, hvor han udvilkede formatet Joshua Redman Double Trio.
Billetsalget er startet.