The Songs of Joni Mitchell
Studie 2, 14. februar 2012 kl. 20:00
"The Songs of Joni Mitchell" bliver en magisk aften i Studie 2, hvor bl.a. Mona Larsen og Julie Maria vil tage sig kærligt af Joni Mitchells sange i nye konstellationer og kompositioner.
De backes op af trommeslageren Emil de Waal, pianisten August Rosenbaum og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren.
Canadiske Joni Mitchell er kendt som en af de mest produktive komponister i slutningen af det 20. århundrede og hendes rejse gennem genrer som folk, rock og jazz har - sammen med hendes melodier og tekster - gjort hendes bagkatalog til et musikalsk skattekammer.
En ting, der kendetegner dette bagkatalog er, at, det gennem tiderne er blevet spillet og genfortolket af mange andre musikere end Joni Mitchell heriblandt Judy Collins og Tom Rush. Nogle vil faktisk argumentere for, at det først er gennem genfortolkningerne af hendes sange, at hendes talent for alvor er blevet kendt blandt den brede befolkning. Flere af hendes sange er blevet moderne klassikere, og Joni Mitchell har gennem tiden modtaget utallige anerkendelser for sin karriere herunder Polar Music Prize, også kendt som musikkens Nobelpris.
Billetsalget er startet.