Schuberts 1. & Brahms’ 1.
Koncertsalen, 19. januar 2012 kl. 19:30
På grund af sygdom afløses Arabella Steinbacher af den unge japanske violinist Sayaka Shoji.
Schubert og Brahms er to af de største klassikere fra musikken. Det er også to komponister, som DR SymfoniOrkestret har et meget nært forhold til. I denne koncertsæson gør orkestret det ultimative og spiller samtlige symfonier af de to mestre! Serien begynder med to gange Symfoni nr. 1, så hvis du vil være med fra starten af en usædvanlig rejse, er det nu.
Schubert og Brahms havde et meget forskelligt forhold til at skrive symfonier. Schubert begyndte, da han var dreng. Han skrev med en let pen, og hans musik er melodisk, følsom og ofte ret lys.
Brahms kæmpede derimod som en gal for at skrive sin 1. Symfoni. Det tog ham flere årtier, og det kan man virkelig høre i musikken. Hans 1. Symfoni er dramatisk fuldblodsmusik, som gennemløber mange voldsomme følelser.
Ved samme koncert kan man for første gang i Danmark høre en af tidens mest opsigtsvækkende violinister. Det er den smukke tysk-japanske Arabella Steinbacher, der har skabt sensation med sine fortolkninger af især det 20. århundredes musik. I Koncerthuset spiller hun Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 2, som rummer både vildskab, ironi og tragedie.
Billetpriser: 520, 480, 400, 300, 250, 140 kr. (inkl. gebyr)
Her kan du hente programmet Schuberts 1. & Brahms' 1