preload loader
 
 

Lagt på af: 

 

Mozart & Nørgård

Koncertsalen,  15. november 2012 kl. 19:30

Vor tids meste berømte danske komponist er Per Nørgård. Han er en utømmelig kreativ kilde, som i år fylder 80, men stadig fornyer både sig selv og den danske musik. DR SymfoniOrkestret har i snart et halvt århundrede være tæt forbundet med Nørgård. Han er udnævnt til æresmedlem af orkestret og er naturligvis til stede, når der er Danmarkspremiere på hans nye, store Symfoni nr. 8.

Allerede inden Nørgårds nye Symfoni bliver spillet i Danmark, har den vakt opmærksomhed. Den skal nemlig opføres og indspilles af verdens nok mest berømte orkester, Wiener Filharmonikerne med Sakari Oramo som dirigent. Forinden er den blevet uropført af Helsinki Filharmonikerne med den finske dirigent John Storgårds, som også står for den danske premiere.

Samme aften kan man møde en af USA's bedste musikere, den unge pianist Jonathan Biss. Han forener en stor virtuositet med et virkelig skarpt intellekt, og han viser at den klassiske musik netop er klassisk, fordi den kan genfortolkes og fornys til evig tid. Mozart er en af Jonathan Biss' foretrukne komponister af den grund - hans musik kan ikke ældes.

Billetpriser: 480, 430, 390, 290, 210, 130 kr.

Download "Mozart & Nørgård"-programmet

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2012 > november

DR Koncerthuset - Ørestads Boulevard 13 - 2300 København S.

© Copyright DR 2016. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.