preload loader
 
 

Schønwandt & Nielsens 3.

Koncertsalen,  24. september 2015 kl. 19:30

Dirigent: Michael Schønwandt, dirigent
Solister: Dénise Beck, sopran
Palle Knudsen, baryton
DR SymfoniOrkestret
Sibelius: Karelia-suite
Per Nørgård:
Slagtøjskoncert nr. 1 (Til En Forandring)
Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, "Espansiva"

______________________________________________

OBS: Det er med beklagelse, at vi må meddele, at den danske førsteopførelse af Per Nørgårds Dobbeltkoncert ikke bliver mulig at gennemføre alligevel. Dette skyldes, at musikforlaget Wilhelm Hansen har meddelt, at værket ikke er blevet færdigt.

I stedet har vi besluttet at programsætte Per Nørgårds Slagtøjskoncert nr. 1, med tilnavnet Til En Forandring. Solist ved koncerten bliver Gert Mortensen. Det øvrige program forbliver uændret.

Ønsker du ikke længere at overvære koncerten, kan du få dine penge returneret. Ønsker du dette skal du blot klikke på nedenstående link og udfylde formularen.

Klik her hvis du ønsker refusion. 

_____________________________________________

En nordisk aften med tre store komponister. Sibelius fra Finland og Carl Nielsen fylder begge 150 år og fejres med noget af deres mest medrivende musik. Vor tids mester i dansk musik er Per Nørgård og ved denne lejlighed opføres hans Slagtøjskoncert nr. 1 med tilnavnet Til En Forandring med Gert Mortensen som solist.

2015 er et festår for nordisk musik: Både Carl Nielsen og Sibelius fylder 150 år, og det bliver markeret stort. Naturligvis er der mest Nielsen i Danmark og mest Sibelius i Finland, med DR SymfoniOrkestret vil gerne spille masser af Sibelius denne sæson. Den finske nationalkomponist bliver præsenteret i forskellige sammenhæng, og ved denne koncert er det i et møde med dansk musik.

Carl Nielsen og Sibelius kendte og beundrede hinanden, og de oplevede begge at blive nationalhelte i deres fædreland. Sibelius fik især sin inspiration fra finsk mytologi og fra finsk folkeliv og natur, som man møder i hans flotte Karelia-suite. Carl Nielsens store gennembrud var med hans Espansiva-symfoni, der udvikler sig uimodståeligt som en storslået hymne til livet og menneskets dagsværk.

I dag er Danmarks kendteste komponist den 82-årige Per Nørgård. Som ung mand fik han anerkendelse af sit idol, Sibelius. Per Nørgårds musik har udviklet sig konstant siden da, men han har stadig en forbindelse til Sibelius' raffinerede kunst. Ved denne lejlighed opføres hans Slagtøjskoncert nr. 1 med tilnavnet Til En Forandring med Gert Mortensen som solist.

Med forbehold for ekstranumre etc. forventes koncerten at vare ca. 2 timer og 15 minutter (inkl. 30 min. pause)

Hent programmet her

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Koncerthuset > Kalender > 2015 > September

DR Koncerthuset - Ørestads Boulevard 13 - 2300 København S.

© Copyright DR 2016. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.