Rapsodi over et tema af Paganini
To virtuoser møder hinanden
Italieneren Niccolo Paganini komponerede i nogen grad af nød. Han har givetvis været så suveræn en virtuos på sin violin, at han har kedet sig med den musik, man kendte til i begyndelsen af 1800-tallet. Derfor komponerede han værker i en sværhedsgrad, der passede talentet. Det samme kan man sige om Rakhmaninov, der jo også var ganske enestående på klaveret. Måske den bedste pianist nogensinde.
De to instrumentalister mødes i et af Rakhmaninovs sidste store værker, Rapsodi over et tema af Paganini fra 1934. Paganinis tema stammer fra den sidste af hans 24 capricier og pudsigt nok laver Rahkmaninovs 24 variationer over dette tema, som i sin udstrækning varer godt 24 minutter.
Ikke helt en klaverkoncert
Og selv om rapsodien spilles i et stræk, kan man sagtens sammenligne den med klaverkoncertens tresatsede form. Den begynder dramatisk med bulder og brag i et kvikt tempo og lyder helt ungdommelig, som om Rakhmaninov ikke havde været i efterlønsalderen, da han skrev det. Midtvejs kommer så den langsomme og melodiske del af værket, hvor den gode russer endnu en gang viser sine evner til at kreere en skøn, skøn melodi. Her citerer Rakhmaninov også et andet værk, nemlig den middelalderlige Dies Irae. Værket og midterdelen kulminerer henimod den 18. variation, hvor Rahkmaninov har vendt Paganinis melodi på hovedet (bogstaveligt talt i nodehæftet) og dermed skaber en dampende smuk melodi, der ender med at åbne slutningen af rapsodien, hvor tempoet igen skrues i vejret og finalen bruser igennem som den transsibiriske jernbane.
For nye lyttere af klassisk musik har værket den umiddelbare fordel, at temaet slås så klart an, hvorpå de utallige og til tider meget fantasifulde variationer finder sted. Og guf for ørerne er det under alle omstændigheder.
Datidens covernumre
I musikken er der mange forskellige definitioner på en rapsodi. En af dem er en "fantasilignende komposition baseret på ægte folkemelodier eller efterligninger deraf" og genren fordrer en stor frihed fra udgangspunktet. Rahkmaninov var selv meget inspireret af landsmanden Tjajkovskij og det hører man ofte. Til gengæld har han lavet to andre variationer over komponister - hvor han decideret kopierer et tema fra ophavsmanden hånd. Det er Variationer over et tema af Chopin og Variationer over et tema af Corelli begge skrevet til klaver.