Valentines Dag
07. februar 2012 kl. 07:00 TemaVort svenske broderfolk har Alla hjärtars dag, men danskerne er begyndt at tage den amerikanske/engelske tradition, Valentine's Day, til sig.
Legenden om Valentine
Der knytter sig forskellige legender til Valentines Dag, og den ene fortæller, at den krigslystne romerske kejser Claudius havde svært ved at få de unge mænd til fronten. Derfor skulle Claudius - stadig ifølge legenden - have ophævet alle forlovelser og ægteskaber i Romerriget og forbød de unge mennesker at forlove og gifte sig.
Den kristne præst Valentinus, som stammede fra Egypten og nød stor anseelse i Romeriget, skulle efter sigende have nægtet at følge Kejser Claudius' ordre, og i al hemmelighed viede han mange unge par.
Da hemmeligheden kom Claudius for øre, fængslede han Valentinus på livstid, og derfor bliver der i hans navn holdt en årlig kærlighedsdag.
14. februar - en kærlighedsdag
Modstandere af Valentines dag hævder hårdnakket, at det blot er endnu et kommercielt fremstød for at få flere penge i butiksejernes lommer - men at fejre en kærlighedsdag behøver jo ikke nødvendigsvis betyde, at der skal bruges 1.000 kroner på plyshjerter, 1 meter høje kort og dansende budbringere.
Og hvis dagen i bund og grund blot drejer sig om at gøre et andet menneske glad, så er det vel ikke så dårligt et udgangspunkt at have? Og er der nogen bedre måde at gøre andre glade på og vise sin kærlighed end ved at tilberede et godt måltid mad?