Tre-retters menu fra Grønland
07. oktober 2012 kl. 07:00 Grønlandsk mad - jamen er det ikke noget med hvalspæk og tørfisk? Sådan vil mange danskere nok spørge. Men her kommer den grønlandske kok og kogekone, Anne Sofie Hardenberg med sit bud på en god grønlandsk tre-retters menu, som det faktisk kan lade sig gøre at lave i Danmark, selv om råvarerne nogle steder kan være lidt svære at få fat i.
Et af de steder, hvor der er hjælp at hente, er i Tranhuset i Strandgade i København. Her forhandles der blandt andet nordiske råvarer.