preload loader

Brunchbrød

Sendt 15. juli 2004 kl. 18:00 på DR2

Ingredienser

dej:
1 kilo mel
1 håndfuld sukker
1 håndfuld salt
3 breve tørgær (a 7 gram)
½ liter lunkent vand

fyld 1:
12-15 skiver parmaskinke
6 hårdkogte æg
1 stor kugle mozzarella
2 håndfulde revet parmesan
1 bundt basilikum
10-12 soltørrede tomater
olivenolie
frisk rosmarin

fyld 2:
1 glas Nutella
2 bananer
ristede hasselnødder
olivenolie eller mælk

 

Fremgangsmåde

Bland mel, sukker, gær og salt. Tilsæt vand og rør rundt i dejen. Når dejen er blevet rørt godt sammen, æltes den. Når dejen er glat, deles den i to.

Drys lidt mel på bordet og på halvdelen af dejen og rul dejen jævnt ud. Den skal være 20 cm på den ene led og dobbelt så lang på den anden. Hvis dejen får lov til at hvile lidt, er den lettere at rulle ud. Fordel parmaskinken på dejen og læg æggene i forlængelse af hinanden. Skær mozzarellaen i skiver og fordel skiverne mellem æggene. Riv parmesanen henover. Fjern stilkene fra basilikummen og riv bladene henover. Læg de soltørrede tomater henover. Rul dejen sammen omkring fyldet, så det bliver til et langt brød. Lav dernæst en krans og pres enderne sammen. Drys lidt mel på en bageplade og læg brødet over på pladen. Smør overfladen med lidt olivenolie og drys rosmarinblade på toppen.

Drys lidt mel på bordet og rul den anden halvdel af dejen ud. Dejen skal rulles lidt tyndere ud til dette brød. Fordel Nutella på 3/4 af dejen. Skær bananerne i skiver og læg skiverne oven på Nutellaen. Drys hasselnødderne udover. Rul dejen stramt sammen om fyldet og rul den lange pølse sammen til en stor snegl. Smør sneglen med lidt olivenolie eller mælk og læg den på en bageplade. Til sidst drysses lidt ristede hasselnødder over sneglen.

Lad brødene hvile i et kvarters tid og stil dem derefter i en 200 grader varm ovn. De skal bage i 35-40 minutter, eller til de er gyldne.

Send eller anbefal link

 

Søge formular

 

jamie_oliver_200x90

claus_meyer_200x90

nikolaj_kirk_200x90

spise med price 200x90

camilla plum 200x90

mette_blomsterberg200x90

annemad 200x90

tina_nordstrom_200x90

madhur_jaffrey_200x90

delia_smith_200x90

nigella_lawson_200x90

mik_schack_200x90

 
 
 
Du er her: dr.dk > Mad > Opskrifter > Jamie Oliver > Det er mere bar' mad > Udsendelse8

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.