Drama Queen skal forsvare de danske farver i Helsinki
Lær DQ at kende
Peter Andersen er kendt som frontfigur i "Turn on Tina" og optræder landet over med sit dragshow som DQ, hvor han synger alt fra Cher til Birthe Kjær.
DQ kom med på et wildcard, men indtog alligevel sejrsskamlen ved Grand Prix-finalen i Horsens.
- Det er sindssygt det her. Tusind, tusind tak - I er for vilde, lød det spontant fra DQ, da det blev klart, at han havde vundet Dansk Melodi Grand Prix 2007.
DQ, som lyder det borgerlige navn Peter Andersen, kom med i finalen på et wildcard, men det lykkedes alligevel for ham at slå bookmakernes favorit Jacob Andersen og rutinerede navne som Annette Heick, Jørgen Olsen og Me & My af banen.
Det ondeste show
DQ scorede i alt 56 points for sit forrygende sang 'Drama Queen', som han selv har været med til at skrive, og dermed snuppede han sejrsskamlen for næsen af Stjerne for en aften-sangen James Sampson og musicalstjernen Stig Rossen på stregen, som måtte tage til takke med hhv. en anden og tredje plads.
Og DQ er klar at forsvare de danske farver, når Eurovisionens internationale Melodi Grand Prix afholdes i Finland til maj.
- Nu lægger vi hjernen i blød, og så lave vi det ondeste show i Finland, lovede han fra scenen.
Finale-showet kan genses i dr.dk tv, lige når du vil.