preload loader
Melodi Grand Prix 2013
Me & My. Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR
 

Skrevet af: Nina Lethin Larsen

 

Me & My

Two are stronger than one

Læs sangteksten

Interview

Om solisterne
Nævner man søstrene Susanne og Pernille Georgi er der nok ikke så mange, der er klar over, hvem der er tale om. Men sig Me & My - og alle vil nynne med på sangen Dub-I-Dub - søstrenes kæmpehit fra 1995, som solgte over en million eksemplarer i mange dele af verden. Deres debut-album, der kort og godt hed "Me&My" blev langet over disken hele to millioner gange.

Den store succes første søstrene til Andorra, hvor de nu har boet i 10 år. Pernille har i mellemtiden fået mand og barn, mens Susanne stadig lever det glade singleliv. Udover musikken - de har et musikstudie, hvor de både producerer og skriver sange - er de også ved at starte en kæde af neglesaloner op. Pernille tager sig især af musikstudiet, mens Susanne især koncentrerer sig om neglesalonen.

Me & My vender nu hjem til Danmark for en kort bemærkning for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix - noget de glæder sig rigtig meget til.

"Da vi blev kontaktet af sangskriverne syntes vi, det lød interessant. Vi kunne lide sangen, og det føltes som det rigtige tidspunkt at være med i Melodi Grand Prix", siger Pernille Georgi.

Om sangskriverne
Det med at sælge mange plader har Me & My tilfælles med den ene af de tre sangskrivere bag nummeret. Jascha Richter har sammen med bandet Michael Leans to Rock solgt mere end 9 millioner albums over hele verden - især i Asien og Sydafrika.

Jascha Richter har skrevet dette nummer sammen med Rune Braager og Casper Lindstad. De tre mødte hinanden på en songwriter camp, hvor de i løbet af weekenden fik sat hele to sange sammen - og begge sangene er med ved Dansk Melodi Grand Prix 2007. Rune Braager, der har musikstudie i MillFactory og produktionsselskabet "RB Sound", hvor han bl.a. har produceret Amin Jensens nye album, har selv engang stået på scenen i Dansk Melodi Grand Prix - det var i 2002, hvor han var den ene halvdel af duoen UFO.

Hans kollega Casper Lindstad er ligeledes sangskriver og producer i sit eget pladeselskab. Jascha Richter har tidligere skrevet til Dansk Melodi Grand Prix - i 2004, hvor han skrev nummeret I Believe in Love til duoen Luna Park.

Send eller anbefal link

Sang:

Two are stronger than one

Solister:

Me & My

Musik og tekster:

Casper Lindstad, Rune Braager og Jascha Richter

 

Hør sangen

Links

 
 

Grand Prix video

 
 

Grand Prix Emmelie artikler

Grand Prix solister

 
 

Internationalt Grand Prix

 
 

Dansk Grand Prix

 
 

Ministeriet

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Solister > 2007

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.