Majors: 'Majors'
Det er ikke bare stort, det er Major!
Der er forskel på talenter. Fx. har vi folkelige talenter som Martin og Heidi fra X Factor, der går ind med træsko på hos 2 millioner danskere i prime time. Hurra for dem!
På den anden fløj har vi de underkendte og oversete talenter. Folk som er verdensmestre på deres felt, men som verden knapt nok ænser. Blandt dem hører Dj Static og Dj Noize. De to danske turntablister kan til enhver tid tage udenlandske dj's ud i fingerfærdighed, men landskendte darlings bliver de næppe nogensinde.
Heller ikke når de kalder til samling og disker op med landets første deciderede hiphop-supergruppe Majors, der udover Static og Noize består af de tre MC's Nat Ill, J-Spliff og den unge Negash Ali - knægten der har tilbragt en del af sin barndom på et flygtningecenter og af flere er blevet sammenlignet med legendariske Rakim.
Som tilfældet var med Static & Nat Ill så er Majors også rendyrket boombap-hiphop. Her er ingen svinkeærinder (og ej heller den store variation), og den primære målgruppe er fans af grupper som Gang Starr og Pete Rock & C.L. Smooth. Den gruppe får både til gården og gaden. Beats'ene pumper som de skal, cuts'ene ligger milimeterpræcist og battle/testosteron-rimene rammer kæben rent på numre som 'Go Majors!', 'This Is How We Do', J-Spliff-mellemspillet 'The Cliffhanger (der sender Redman og Tame One hjem på krykker) og den speed'ede Majors-hymne 'City Hall Cipher'.
Allerbedst er det dog, når de 3 MC's sænker paraderne en smule og begynder at fortælle historier. Den kronologiske 'Three Decades' er lidt derhen af, den tænksomme 'Work It Out' går et stykke ekstra, men det er dog først, når Negash Ali tager skeen i egen hånd på 'Troubled Young Man', at den totale forløsning indtræffer. Her er en knægt med en historie og en masse på hjertet. Det er fremragende, men udstiller til en vis grad også, at Majors-crewet ikke ligefrem er garanter for storytelling.
Det er dog stadig Major! Og ja, så stort som det nu bliver, hvis man ønsker engelsksproget dansk hiphop.