Larsen & Furious Jane: 'Zen Sucker'

Allerede albumdebutens titel, 'I'm glad he's dead' vidnede om Larsen & Furious Janes' hang til skumle undertoner, men hvor både denne og opfølgeren 'Tourist With A Typewriter' trak mere på ørevenlige americana- og folktoner, slår bandet med treeren 'Zen Sucker' fast, at de har gjort alvor ud af de dystre lyster og er på vej i en markant mere mørk, spændende retning.

Og det er allerede inden første lyt at man fornemmer at der er noget skummelt i gærde, for blot dét at lade øjnene glide ned ad tracklistens titler som 'Dancing Bear', 'Vietnamese Pool Boy', 'Widowers', og 'Snakes in the Grass' får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Den småklamme fornemmelse er da heller ikke helt uden årsag, for på 'Zen Sucker' har Larsen & Furious Jane lagt pænheden på hylden til fordel for et mere mørkt og støjende udtryk. En spraglet dunkelhed, der allerede springer i øjnene på pladens anden skæring, 'A Deathbed Conversation', der både vokalmæssigt, instrumentalt og kompositorisk henleder tankerne (en tand for) voldsomt til Interpol.

Selvom referencerne sætter spor hist og her, går Larsen & Furious Jane dog aldrig i kopifælden på 'Zen Sucker', og albummet viser et bredt udsnit af bandets musikalske dimensioner og ambitionsniveau. Udtrykket er mere råt og ondt, men melodierne er stadig i fokus og den fine 'Fine' går f.eks. rent ind med sin prikkende synth og fængende melodi, og det samme gør den mørke, støjende 'Widowers' og den hårrejsende 'Vietnamese Poolboy'.

Til gengæld lider Zen Sucker sommetider under intetsigende, overmodige overspringshandlinger i form af et par små, instrumentale afbræk, der hverken gør fra eller til rent udtryks- og stemningsmæssigt og som blot fremstår som prætentiøst fyld.
Men 'Zen Sucker' er en yderst vellykket tredjeplade langt henad vejen, og Larsen & Furious Janes' hamskifte er et forfriskende og tidstypisk pust, der nok skal lokke nye lyttere ind i mørket.