preload loader
Mikael Simpson
 

Skrevet af: 

 

Mikael Simpson: 'Slaar Skaar'

Mikael Simpson har forlængst etableret sig som en vigtig spiller på den danske musikscene.
Først med den forrygende debut 'Os2+LidtRo', opfølgeren 'De 10 skud', som i mine ører ikke bare var en af årets, men også en af årtiets danske plader, og så det større gennembrud med 'Stille og uroligt'. Så kan vi måske skrive 'B-sider, udtag og meget triste radiomix' på som en nødvendig udrensning. Og på 'Slaar skaar' viser Simpson, at han er blevet så helt vildt god til at være netop Mikael Simpson, at det næsten er for meget - men også kun næsten.

Sovekammermusikeren er rykket ind i et rigtigt studie, og derfor er produktionerne endnu mere lækre og forfinede, end de plejer at være. Samtidig har Simpson sat sig for at lave en popplade, og det lykkes han med på sin helt egen facon. Lyden er stadig det særegne miks af rockmusik, som ikke er det, og elektronisk musik, som lugter af rock, og en blanding, som havner et helt tredje sted. Her er stadig den dubbede lyd nu parret med en klagende, blå guitar som på 'Det var en lørdag aften' og 'Elektronisk Blaa', der indeholder guldlinjer som "Ingen ly og læ og ingen penge/ stod tilbage med den grimme veninde".

Og ordene er også noget af det allerbedste ved Simpson, selv om han ikke rutter med dem. Faktisk er det de færreste, der kan ramme så præcist, som han kan med haiku-korter tekster. Fra debutten er teksten "Med gift i lungerne/ og hjernen på halv kraft/ har jeg mere/ end jeg nogensinde har haft" den bedste beskrivelse af rusens optursfølelse, jeg nogensinde har mødt. Og her lyder det på 'Et stød mod grund' om en parforhold på skæv kurs "Vil du ikke nok sig det du sagde, den anden dag/ jeg tror du sagde noget om de ting, vi skulle gøre noget ved".

For nok er Simpson blevet ældre og far, og pigen, der forlod ham på 'Du drømmer om et andet sted', er vendt tilbage igen. Men derfor farves livet stadig i blaa toner, og den moderne mand skal stadig navigere i vand med skær og sorte huller og i clinch med livet. Femte plade fra Simpson skuffer ikke, trods de høje forventninger.

Send eller anbefal link

Coveret til Simpsons femte plade 'Slaar skaar'

 

Nyt fra dr.dk/musik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra dr.dk/musik.

Nyhedsbrev

 
Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Anmeldelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.