Decorate Decorate: 'Instructions'

Dekadencens alsidige dekoreringer

Da Decorate Decorate debuterede med ep'en 'Normandie' i 2007, var der ikke mange, som var i tvivl om, hvem der var forbillederne for deres dystopiske postpunk, og onde tunger ville måske have snakket om deciderede stiløvelser udi Joy Division og Interpol.

På deres fuldlængdedebut 'Instructions' kan man stadig godt høre nogle pejlemærker for gruppens musikalske udtryk, men lydbilledet har samtidigt fået et gevaldigt løft og er blevet suppleret med inspirationer fra adskillige andre ikoner i rockens historien.

Postmoderne fragmenter
Forsanger Asbjørn Auring Grimm betjener sig stadig af en flot David Bowie-inspireret vibrato, men har samtidig fået en del mere tyngde i de vokale udfoldelser, og de fremstår nu med en mere gyldig autoritet som f.eks. i 'Brothel' og 'Pleasure'.

Med en stærkt affekteret, engelsk accent udgyder Grimm de poetiske refleksioner over et  fragmenteret sind i et postmoderne bylandskab, som emmer af både fremmedgørelse, ensomhed og dekadence men også en stærk sanselighed og ikke mindst kærlighed.

Opdateret postpunk
Gruppens keyboardspiller og producer Mikkel Holtoug har formået at udvide gruppens postpunkede men lidt flade lyd fra ep'en til et nuanceret univers, som har alsidige og bevidste nik til Brian Enos keyboardflader, støjrock ala både Sonic Youth og My Bloody Valentine, Placebos dekadente storbyhymner og den nyere dubsteps maskinelle lydoceaner.

Især i de to subtilt genindspillede numre fra ep'en 'Europe Has No Heart' og 'Surname' og nye numre som 'Pleasure', 'Different Strengths of White' og 'Paper Cuts' formår de forskellige elementer at spille sammen og danne en ubesværet helhed. Som f.eks. når sidstnævnte bliver indledt af sælsomme cellotoner, der umærkeligt glider over i elektroniske synthfigurer.

De eneste let overflødige numre er den balladeagtige og lidt malplacerede 'Away' og den hurtigt trættende energiudladning 'Montmartre', men det skæmmer ikke meget på en ellers overskudspræget debut.