Mew: 'No More Stories Are Told Today...'
I en overklasse for sig!
Velkommen til de mest overlegne drenge i den danske musikskole - det er nok ingen overraskelse, at vi her taler om skolekammeraterne fra Hellerup, Bo Madsen med hans spraglede guitarfigurer, Silas Graae og hans lettere komplicerede trommespil og endelig sangeren med den lyse fjerlette stemme, Jonas Bjerre.
En trio, der siden starten i 7. klasse mere eller mindre målrettet har strejfet omkring i det luftige og storladne lydunivers for at finde deres rette galakse. Det virker som om, at Mew har fundet stedet, og at de kan lide at være der - for det er med udgangspunkt i store klang- og effektflader, at albummet tager sin begyndelse.
Nyt terræn
Pladen starter i den omvendte verden, med Jonas Bjerre's stemme, der har en baglænslydende effekt kørerne, så han nærmest hvæser af et ondt hjerte i 'New Terrain'. Finder du en cd-afspiller eller et stykke software, der kan spille sangen baglæns, får du sangen 'Nervous' ud af det...
'New Terrain' er en titel, som symboliserer et nyt Mew uden bassisten Johan Wohlert, der forlod Mew for bl.a. at danne The Storm. Men den symboliserer også nye stemninger på en Mew plade, der adskiller sig væsentligt i humøret fra de seneste udgivelser - med en duft af legesyge og opløftede ansigter.
For eksempel finder du calypso-feeling på 'Hawaii', en organisk og meget nærværende lyd på trommerne i 'Silas The Magic Car' og 80'er synth, der gennemsyrer 'Tricks of the Trade' - flankeret af en klaverlyd og en stil, som bl.a. den britiske dansescene har nydt godt af i årevis i skikkelse af Underworld og Faithless.
Der er larmende fede omkvæd på 'Repeaterbeater', 'Beach' og et af albummets bedste numre 'Vaccine'. Men der er selvsagt mange gode numre - 'Sometimes Life Isn't Easy', det længste track på over 7 minutter - 'Cartoons and Macremé Wounds' og for den sags skyld pladens punktum - den Pink Floyd-svævende 'Reprise'
Ekstremt befriende
Albummet er fremstillet, tænkt og produceret med respekt og forståelse for de enkelte musikeres talent, kendetegn og styrker. Hvordan vil man ellers kunne få et ikke helt homogent nummer som 'Introducing Palace Players' til at blive et stensikkert hit og samtidig lære os alle, at noget indviklet sagtens kan være såre simpelt?!
Albummet udvikler sig side om side med komplekst sammensatte numre, der på grund af Jonas Bjerres melodiøse og karakteristiske stemme bevarer fodfæste og en genkendelighed. Ellers er jeg bange for at konstruktions-eksperimenter ville overtage og blæse Mew i tusind stykker. Der er blandt andet ingen sange, der slutter samme sted som de begynder.
Omvendt er det ekstremt befriende at høre et band - der åbenlyst har evnerne til at skrive store sange og lave endnu større hits, som ville give dem mange nuller på bankbogen - skide hul i traditionerne og skrue deres musikalske tilværelse sammen på deres egen måde.
Mew har slidt, slæbt, skåret, dræbt, kysset, grædt - og i store perioder sat alt på et bræt - men de kan kun være stolte over 'No more stories are told today I'm sorry they washed away. No more stories the world is grey I'm tired let's wash away'.
Tillykke Danmark - her er dit musikalske kunstværk anno 2009!