Medina: 'Velkommen til Medina'

Mere isnende club-realisme, tak

Der er befriende få fine fornemmelser over Medinas to første singler 'Kun for mig' og 'Velkommen til Medina'. Det er numre, der ikke gør det sværere end det er, og som - om man vil det ej - går lige i både fødder og hjerte. Man skal lede længe efter bedre og mere vellykkede dansehits.

Meget forventeligt er det de to superpopulære singler, der åbner Medinas andet album - det første blev lidt væk i mylderet. Så langt så godt, og efter det tredje nummer 'Rick Ross', så sidder man faktisk med fornemmelsen af, at Medina måske vil tage røven på en og overraske alle med et brag af et album. Hvad siger du fx. til følgende tekstsnas:

"Alle mine veninder de er voldtægtsmænd / de fanger dig på klubben og så tager de dig med hjem / de stikker dig en flad og binder dig til deres seng / hvor de vil spise dig som en lolli-lollipop".

Klasse!

Man ryger dog desværre aldrig helt på røven. Den kølige swagger som kendetegner 'Rick Ross' bliver hurtigt afløst af mere og mindre heldige gentagelser af 'Kun for mig' - de fleste uden 'Kun for mig's desperation og isnende club-realisme.

Mellemvare
Numre som 'Stikker du af', 'Ensom' og 'Vi to' er rene mellemvarer, hvor både Medina og Providers trommer mangler både dybde, kant og personlighed.

Medina er simpelthen bare meget bedre, når hun gør sig som supersexet sild med blikretningen mod klubben, end når hun forsøger at behandle tosomheden og kærligheden. Her bliver det kedeligt, hvilket er skuffende, da starten på albummet netop peger på Medina som noget nyt og spændende - ikke som endnu en Lizzie eller Anna David.

Et råd kunne være at udvide samarbejdet med produceren Motrack - det er ham, der har lavet 'Rick Ross' og nummeret 'Joanna', der med et vis bid redder den sidste del af dette album.