Mayor Hawthorne: 'A Strange Arrangement'

Kærlighed, der næsten klistrer

Er du (også) en af dem, der elsker klæbrige kærlighedssange fra 70'erne. Den slags, der får selv den grummeste badboy til at blive blød i knæene og glemme alt om blodhævn for en stund. Det er musik, der ser stort på det med, at man ikke skal rime hjerte på smerte. For det er det, der rimer bedst, og bare man synger smukt nok, så glemmer man alt om banaliteterne.

Mayor Hawthorne, det nyeste navn fra pladeselskabet Stones Throw Records, er ung og frejdig, men kaster sig på sit debutalbum, 'A Strange Arrangement', lukt ud i dette hjerteformede og stærkt nostalgiske farvand. Hypen omkring ham har været stor, og lovejunkien brister ikke de forventningsfulde hjerter. Det klistrer, det klistrer, men mest på den gode, varme måde.

Tårer, knuste hjerter og regnvejr
Når Mayor Hawthorne synger handler det om tårer - fx. om tårerne på den forsmåede venindes kind, man ikke ønsker at se - om knuste hjerter - under kærlighedens tunge forviklinger - og om at man bare vil ønske at regnen ville komme og skylle sorgen væk. Sunget med fistelstemme og klædt i stilsikre klæder.

Alt det her er meget godt, og 'A Strange Arrangement' er et album, der nok skal komme til at spinde lystigt hjemme i privaten. Man sidder dog også med følelsen af, at det er lidt for meget et album, der - lidt gavflabet - gør det her for sjov - som en stiløvelse. Se mig, jeg kan lave kærlighedssange med stort K, grines der lidt fjoget.

Er man til stilsikker retro-crooneri, så virker holdbarheden lidt større omkring et album som Raphael Saadiqs 'The Way I See It' fra sidste år. Nu og her er Mayor'en dog en fin gang honning til øregangen.