Rammstein: 'Liebe Ist Für Alle Da'

Grotesk vanvidsteater

De gør en dyd ud at provokere og har gjort det siden 1995, hvor deres første album 'Herzeleid' ramte jordens overflade. Deres firkantede riffs, den maskinelle produktion, de kontroversielle undertoner i teksterne, der trækker spor tilbage til 2. verdenskrig, blandingen af sex, blod, smerte, magt og besiddertrang har altid balanceret lige på grænsen til det acceptable eller forståelige.

'Kærlighed er der til alle' kan det nye album 'Liebe ist für alle da' oversættes til. Det er dog svært at skulle kunne forstå, når coveret og bookletten til pladen forestiller en form for nadver, hvor et par kvinder bliver ofret, parteret og spist med brød, græskar og kål. De seks herrer fra Rammstein tager for sig af retterne på hver deres måde, og man skal vist være lavet af et specielt materiale, for at synes det er sjovt eller hyggeligt.

Moral og/eller musik?
Rammstein dyrker det groteske, og den sande historie om en fyr, der over nettet aftalte at blive spist af en anden fyr, var benzin til sangen 'Mein Teil' - der så igen var motoren til albummet 'Reise, Reise'.

På 'Liebe ist für alle da' er det Fritzl-sagen, som er temaet. En sang som 'Weiner Blut' og andre numre på albummet ("Ich sperr sie ein in meine Fantasie - Liebe is für alle da - Nicht für Mich") skubber Rammstein helt ud på kanten, hvor de enten falder ned eller kommer ind i sikkerhed.

For hvor går grænsen? Hvad er kunst? Hvad er provokation? Hvad er fakta, alvor og budskab? Den positive vinkel på albummet og Rammstein anno 2009 er, at 'Leibe ist für alle da' indbyder mere end tidligere til diskussion rundt om bordet, blandt vennerne og måske også i medierne. Jeg er overbevist om, at mange kollegaer i hele verden, bloggere, fans og det modsatte, vil bruge spalteplads på at snakke moral, etik og om hvordan man forener Rammstein i begge begreber.

Den negative vinkel er, at Rammstein ikke har rykket sig særlig langt musikalsk - nærmest ikke ét eneste skridt. Og det er måske ikke så negativt endda, for Rammstein taler til det primitive i en, og når du først en gang er blevet ramt af bandets lyd og dynamik, så lader de dig ikke i stikken på dette album. Der er stadig samme virkemidler med lidt strygere hist og her og krydret med skovhugger-riffs og teatralsk dyb vokal fra sanger Till Lindeman.

Pik og kusse er det rene vand
Hvis du troede, at sangen og den rå pornovideo 'Pussy' var grotesk og vanvittig, så vent til du hører omkvæd som 'Ich tu dir weh - Tut mir nicht Leid' eller ser nogle af billederne på coveret - som naturligvis aldrig kommer til at præge fronten men gemmes væk.

Det er netop de to træk, der er svære at tolke. For på den ene side har du: 'Du har en kusse - jeg har en pik - så hvad er problemet - lad os gøre det hurtigt'. En naiv invitation til sex. På den anden side bliver der beskrevet nogle destruerende misbrug af mennesker, og det har intet med en uskyldig leg og sex at gøre. Det er satans svært at finde ud af, hvor Rammstein trækker grænsen, og jeg giver ærlig talt fortabt.

Derfor er din mening, holdning og syn meget velkomne i feltet nedenfor. Jeg vil sætte pris på, hvis du kan nuancere det en smule, så det er andet end "fedt" eller "det er noget lort". Undertegnede håber, at du vil være med til at fortælle, hvor du syntes grænsen går, om Rammstein har overtrådt den, hvorfor det holder vand, eller hvad du end har på hjerte med Rammstein.

Fyr den af. Er Rammstein psykopater eller kunstnere?