Munck//Johnson: 'Spirits and Ghosts'
Munck og Johnson
Hvis du én af dem, der nu sidder og tænker: 'Spøjst, Danmarks politikvinde nr. 1 Anna Pihl, alias Charlotte Munck, i samarbejde med Teriyaki-rapperen Johnson' - ja, så må du tro om igen.
Camilla og Moogie
For Munck//Johnson er ikke hvem, man umiddelbart skulle tro. Ud af æsken hopper nemlig to danske musikere, som holder af simplicitet og melankoli. Duoen er opstået ud fra det hedengangne alternative countryband Wynona og består af sangerinden Camilla Munck og guitaristen Moogie Johnson.
De to musikere går altså ikke på ukendt jord. Med deres debut album fra 2004, 'Unlike you' og senere pladen 'Count your blessings', åbnede de sammen op for en ny genre på danske læber, sadcoren, og duoen har tilmed hver for sig haft gang i mange projekter ved siden af. Bl.a. har Munck medvirket på Kenneth Bagers første album, og Johnson har været en fast del af besætningen i bandet Our Broken Garden.
På nyudgivelsen 'Spirtis and Ghosts' tages der fat i de store følelser og de mange forskellige aspekter af samme; længsel, sorg og kærlighed. Selvom de denne gang er i samspil med ingen ringere end Peter Sommers backingband Tiggerne, formår Munck//Johnson at skabe deres lille univers gennem umiddelbare tekster og en let instrumentering.
Ros og ris
'Close your eyes' og 'Walk into the night' er begge smukke numre, hvor alt er lagt så langt tilbage i lydbilledet, at man får lyst til at gribe ud og hive det tættere på. Det samme opnås på 'Through me', hvor backingbandet skaber en blød pude af en lydkollage, som står i flot kontrast til Muncks, på dette nummer, sprøde vokal. Især er valget af ganske få steder med enkelt kor værd at bemærke. Her er lidt lækkert og numrene mister ikke fylden.
Når det er sagt, kan albummet godt blive lidt tungt at komme igennem. F.eks. går luften af ballonen, når de giver den en smule ekstra på numre som 'The sweet hereafter' og 'Waiting for you'. Desværre bliver Muncks vokal her for skarp og arrangementet for uinteressant. Der ville ikke gå en flig af intensiteten, hvis Munck//Johnson og backingbandet havde turde eksperimentere mere undervejs.
Indestængt og simpel
Pladen fungerer altså bedst på de helt stille numre. Det er netop de numre, der får én til at hungre efter mere, holder intensiteten oppe og lytteren i skak på 'Spirits and Ghosts'.
Men sammen står duoen og Tiggerne stærkt, når de arbejder med den indestængte energi i den simple musik. Der er altså mere at hente forude.