preload loader
rihanna
 

Skrevet af: 

 

Rihanna: 'Rated R'

Det har ikke så meget drejet sig om musikken den seneste tid for Rihanna. De tæsk hun fik af kæresten Chris Brown har fyldt det meste, men nu er fokus igen rettet mod det musikalske. Hendes nye album hedder 'Rated R', og viser en sangerinde med en lidt mere hård kant. Både tekstligt og musikalsk.

Albummet mangler måske et kæmpehit som 'Umbrella', men der er flere gode takter undervejs. Førstesinglen 'Russian Roulette', den syntetiske åbner 'Wait Your Turn' og balladen 'Stupid In Love' er eksempler på numre, der er svære at komme udenom. Sidstnævnte er en af de hilsener til Chris Brown, der næsten måtte komme.

Slash spiller spade
Et kuriøst samarbejde med Guns'n'Roses-guitaristen Slash er modsat et eksempel på de numre, der er nemmere at glemme. Nummeret 'Rockstar 101' har måske fungeret på konceptværkstedet, men hæver sig aldrig over skitseniveauet her. Det samme er desværre tilfældet på alt for mange numre på 'Rated R'. Man mangler både retning og konsekvens.

Det er synd og skam, da Rihanna trods et par fejlskud viser, at fremtiden sagtens kan tilhøre hende. Som sangerinde og superstar har hun potentialet, men som albumkunstner svigter hun denne gang.

Hun bør nok tage en tur hjem og se sig i spejlet og finde ud af, hvad det egentlig er hun vil. 'Rated R' giver ikke svaret.

Send eller anbefal link

 

Nyt fra dr.dk/musik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra dr.dk/musik.

Nyhedsbrev

 
Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Anmeldelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.