Interview med Rumpistol

Det er tre år siden, dit forrige album ’Mere Rum’ udkom. Har dit musikalske udtryk ændret sig siden da?
En smule ja. Stemningen er blevet mørkere og mere dramatisk, og jeg har arbejdet mere med bassen end tidligere. Samtidig har jeg givet mig selv lov til at lade mine temaer og melodier stå utilslørede frem i stedet for at være bange for at lyde poppet.

Dit nye album ’Dynamo’ er blevet afventet med spænding. Er du tilfreds med slutresultatet? Er det blevet det album, du intenderede?
Det bliver jo adrig helt, som man planlægger, og det ville da også være dræbende kedeligt, hvis det gjorde. Der sker ting i processen som pludselig drejer det hele i en ny retning, og det er jo netop det, der er superinspirerende ved at lave musik.

Jeg havde f.eks sat et regelsæt op for mig selv til at starte med, som jeg slavisk prøvede at følge; Jeg måtte ikke bruge rumklange eller delays og skulle helst undgå plugins, men så låner man et effektmodul af en ven eller  opdager et plugin, der bare lyder fantastisk, og så er det svært ikke at bryde regelen.

Coveret til ’Dynamo’ har kunstnerkollektivet Bottega Areté stået for, og der medfølger en lille plakat, som forstærker det visuelle udtryk. Og så har du tidligere i år leveret et soundtrack til stumfilmen ’Cosmic Voyage ’ fra 1936. Hvad betyder sammenspillet mellem det auditive og det visuelle for dig?
Jeg synes, det kan være en helt magisk oplevelse at se, hvordan lyd og især levende billeder kan komplementere hinanden, og alle kender vel den forunderlige oplevelse af et bestemt stykke musk, der efter flere år kan frembringe billeder fra præcis det sted, hvor man lyttede til musikken første gang.

I forhold til film og visuals er det tit, som om hjernen automatisk kobler rytmen i musikken til rytmen i billederne, selvom de er skabt uafhængigt af hinanden, hvilket gør det ret taknemmelig at arbejde med de to medier. Rigtig mange har sagt, at de synes min musik er det bedste soundtrack til at være undervejs, om det så er i bil, tog eller på cykel, og det synes jeg, der er noget smukt i. Jeg vil ikke bestemme, hvad folk skal føle eller forestille sig når de høre min musik, bare de føler noget!

Samarbejdet med Bottega var sjovt, men også problematisk, fordi de fik nogle helt andre billeder af musikken, end jeg selv gjorde, hvilket ikke blev gjort nemmere af, at mine tracks ændrede karakter i processen.

Idéen var at bygge et hus, hvor hvert rum var inspireret af et track på pladen. De ville lave alt i hånden, hvilket jo viste sig at være enormt udfordrende - men også tidskrævende. Da de begyndte at arbejde på dukkehuset i efteråret 2007, var pladen ikke færdig, og numrene nåede derfor at ændre karakter flere gange, og flere rum måtte laves om løbende, til deres store frustration!

Set i bakspejlet havde det været mere praktisk at vente med coveret til musikken var helt færdig, men der skete også noget i processen, som var inspirerende. Det var en udveksling af idéer, hvor jeg blev inspireret af deres visuelle univers til arbejdet med musikken og ikke kun omvendt. Hvilke rum der passer til hvilke numre må være op til folk at finde ud af.

Du driver dit eget pladeselskab Rump Recordings, hvor du også udgiver markante navne som Badun, Snöleoparden og Icarus. Er det en svær balancegang, både at skulle drive et selskab og også selv levere det musikalske indhold?
Det er da vildt svært at forene de to ting, og jeg har fundet ud af, at jeg må gøre tingene i perioder. Når man er midt i en kreativ proces med et nummer er det dræbende pludselig at skulle stoppe og sige "nu skal jeg også lige have kigget på det regnskab". Omvendt har jeg ikke problemer med det administrative, når blot jeg er indstillet på, at det kun er det, jeg laver den dag. Men det kræver helt klart disciplin.

Rumpistol er et enmandsprojekt, men du har før spillet i diverse bands. Kan vi forvente at se dig i en bandkonstellation igen?
Jeg har netop været på en kort turné med trommeslageren Stig Christensen, bassisten Tim Lefebvre og guitaristen Lars Bech, hvor jeg var med på synth og laptop. Det var en kæmpe udfording rent teknisk, da jeg aldrig øver mig på tangenter, men de er jo alle superdygtige musikere, så jeg kunne læne mig meget op ad deres tekniske kunnen.

Jeg har også lige startet et live-band med to gamle kendinge fra den danske electronica scene, men det er alt for tidligt at afsløre, hvad det bliver for noget. Indtil videre jammer vi bare og prøver at definere vores roller, hvilket er ret befriende i forhold til at arbejde alene.

Hvad er det næste der skal ske?
Jeg skal i første omgang ud at spille nogle koncerter i DK, Tyskland og England, og derefter håber jeg på at få tid til at lave ny musik igen. Både solo og i andre projekter. Jeg er også igang med nogle remixopgaver og noget musik til en tv-dokumentar og et computerspil, så der er nok at se til!

'Dynamo' udkom den 20. oktober.