preload loader
j-spliff
 

Skrevet af: 

 

J-Spliff - hele vejen rundt

Rap lyder bedst på engelsk

Rapperen J-Spliff er bedst kendt som en femtedel af Majors, hvor han deler rampelyset med Static, Noize, Nat Ill og Negash Ali. På mandag udsender han soloalbummet 'ThreeSixty'.

De fleste kender dig bedst som 1/5 af Majors. Hvad adskiller solokunstneren J-Spliff fra Majors-Spliff'en?
J-Spliff: "Spliff i Majors-sammenhæng er et kompromis mellem 5 stilarter og meninger om, hvordan vores fælles projekt skal lyde.

Når jeg arbejder på soloprojekter er det 110% mig selv, der bestemmer, hvordan det kommer til at lyde. Jeg vælger selv de beats, jeg vil rappe over, og jeg skriver lige, hvad der passer mig - på det måde det passer mig.

"Rap lyder bedst på engelsk og ikke alle mulige andre sprog! Jeg har aldrig haft et rapforbillede fra Danmark, og det tvivler jeg på, at jeg nogensinde får."

J-Spliff om hvorfor han rapper på engelsk

 

Jeg har Crateraider [der bl.a. også har arbejdet for Pede B, red.] som den executive producer, der har været med hele vejen igennem arbejdsprocessen omkring "ThreeSixty". Han har mere eller mindre "verdens bedste beat selection", hvad angår hiphop, og det har været med til at skabe en bred men sammenhængende lyd og en god rød tråd, som vi begge i sidste ende står helt inde for".
 
På 'ThreeSixty' har du gæsterap af markante navne som Sean Price, Royce Da 5'9'' og Masta Ace. Hvordan har det været at have dem med ombord?
J-Spliff: "Jeg har længe haft et ønske om at arbejde sammen med mine forbilleder indenfor rap, så det er helt fantastisk. Jeg har altid syntes, at det med at arbejde med andre kunstnere på kryds og tværs har udvidet horisonten for, hvordan musiken kan lyde, og det motiverer mig til at blive ved at lave musik.

Udover det, giver det jo én lyst til at blive bedre til at rappe, når man samarbejder med de bedste igennem tiderne. Man skulle jo nødig falde igennem på sit soloalbum...".
 
Du rapper jo - temmelig konsekvent - på engelsk. Hvorfor er det nu lige, at du ikke kaster dig ud i det danske sprog? 
J-Spliff: "Fordi det er fedt at rappe på engelsk. Rap lyder bedst på engelsk og ikke alle mulige andre sprog!

Jeg har aldrig haft et rapforbillede fra Danmark, og det tvivler jeg på, at jeg nogensinde får. Jeg har personligt lettest ved at udtrykke mig som rapper på engelsk, fordi det er det sprog, der har været brugt i den musik jeg har lyttet til siden jeg var lille.

Mange mener, jeg burde rappe dansk, fordi jeg er fra Danmark, og at det andet er påtaget og what not. Men det giver jeg ikke rigtigt 2 shits for. Jeg er hverken født som latin-talende klinisk tandtekniker eller engelsksproget rapper, men det har jeg uddannet og udviklet mig til at være, fordi det er nogle ting, der giver mening for mig. Så hvad andre mener om det er ligegyldigt for mig. Og jo, jeg har også en masse ambitioner om at få musikken ud til andre lande - måske endda ud i rummet".
 
'ThreeSixty' udkommer mandag den 24. november.

Send eller anbefal link

Lyd og video

Majors - det er nok der, du kender J-Splif fra...

 

Nyt fra dr.dk/musik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra dr.dk/musik.

Nyhedsbrev

 
Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.