Tilbage til lyden af fremtiden

27. jan. 2010 09.58  Opdat.: 05. mar. 2010 09.41

Et besøg på en mudret Roskilde Festival i 2004, hvor de så Morrissey sammen, og en efterfølgende tur på bar i København, blev starten på det musikalske partnerskab og venskab mellem superproduceren Danger Mouse og forsangeren James Mercer fra indie-rock bandet The Shins.

Nu har deres nye projekt Broken Bells bragt dem tilbage til København for en kort bemærkning. Dr.dk/musik mødte dem på det fashionable Hotel Phoenix, hvor restløsheden og kedsomheden over endeløse interviews så småt var ved at indfinde sig. James Mercer og Brian Burton (Danger Mouse bruger sit fødenavn, når han er med i Broken Bells) tog sig dog tid til en snak om den nye plade. En snak, hvor intervieweren selv blev afkrævet svar på sine spørgsmål og endte med at give Broken Bells gode markedsføringstips.

Hvad har I bidraget med hver især til det nye projekt Broken Bells?

James Mercer: - Vi deler begge ærbødigheden ved at putte akkorder sammen. Vi deler alt på pladen. Vi har skrevet melodierne og teksterne sammen. Brian er dog nok bedre til keyboards og piano end jeg.

Brian Burton: - Ja, selvom vi kan mange af de samme ting, så er James mere til guitar, og jeg er mere til pianoer, trommer og programmeringer. Og James leverer selvfølgelig den altafgørende vokal.

JM: - Jeg kommer med smerten.

Artworket til jeres album-cover og website er meget spacy. Er det også den rigtige måde, at beskrive jeres musik på?

JM: - Ja, jeg synes, det passer meget godt til pladen.

BB: - Jeg kan godt lide at tænke på det som musik, som folk fra 50'erne og 60'erne troede musik ville lyde som i fremtiden. Det er traditionel sangskrivning med melodierne, omkvædene og den akustiske guitar. Selvom noget af pladen kan lyde futuristisk, så er det hele lavet med gamle synthesizere. Så det drejer sig mere om måden, vi har brugt de gamle instrumenter på.

Hvad inspirerede jer til at gå i den retning?
JM: - Det skete sådan set bare.

BB: - Vi kan godt lide en del ældre musik, men vi laver det så på vores egen måde. Og James' vokal er temmelig unik.

JM: - Meget kommer også fra det udstyr, som Brian har. Han har bare så meget gammelt elektronisk gear liggende omkring i sit studie.

BB: - Men vi havde ikke skrevet nogen sange før vi gik i studiet. Vi havde ingen ide om, hvordan det ville komme til at lyde. Vi gik bare i gang med at optage.

Har I udforsket nogle bestemte temaer både musikalsk og lyrisk på det her album?

BB: - Vi to kom til at kende hinanden rigtig godt, fordi James kom og boede hos mig, mens vi lavede albummet. Så albummet handler bare om, hvad vi har været igennem i vores liv. Det er vores syn på livet. Noget af det er lidt mørkt på grund af de ting, der sker, når man bliver rigtig voksen. Det er bare lige så stille sivet ind i teksterne og musikken.

Når jeg lytter til pladen, får den mig til at slappe af og være eftertænksom. Tror I, det er dens slags musik, verden har brug for i dag?

JM: - Der er ikke meget af det derude, vil jeg sige.

Men synes I, at verden har brug for noget musik, der får en til at tænke lidt mere?

BB: - Det ved jeg ikke rigtig. Men det er jo også altid svært at beskrive musik overfor folk. Hvordan ville du beskrive vores plade overfor nogen, der aldrig havde hørt den før?

Mig?! Jeg ville sige, at det på mange måde er ret klassisk, men der er samtidig noget nutidigt over det…

BB: - Ja, se, der ville du have tabt folk allerede, ha ha ha. Du tager dig selv for seriøst. Jeg spurgte dig bare om et simpelt spørgsmål.

Det er nok fordi, det er svært at beskrive…

BB: - Ja, det er det, men jeg spurgte dig jo bare om et simpelt spørgsmål, ha ha ha. Men det er svært at beskrive. Og det er sjovt, at der er nogen, der beskriver det, vi laver som elektronisk, for de ting vi bruger er gamle instrumenter, og det eneste vi gør, at stikke et stik i en stikkontakt. Det er ikke elektronisk musik.

JM: - Det er mere en 'sweet-party-jam'-plade, ha ha ha.

I har begge arbejdet med en del andre folk. Hvad fik I ud af hinanden, da I arbejdede med denne her plade?

JM: - Jeg brød lidt ud af min skal, tror jeg. Og så lærte jeg forskellige måder at optage på. Brian er også god til at holde folk motiveret. Han har en god arbejdsetik.

BB: - Er det det hele, ha ha ha? Og jeg fik intet fra ham…Nej, jeg tror, jeg fik mere selvtillid, hvad angår det at komponere melodier. Mens vi optog blev jeg mindre bange for bare at slippe tøjlerne. Måske ramte jeg muren totalt, men så fandt jeg alligevel noget fedt på vejen.

I har begge før været involveret i projekter, der har fået stor succes. Hvordan tror I, det vil gå med Broken Bells?

BB: - Jeg aner det ikke. Jeg tror på, hvad jeg synes er godt, og hvad jeg kan lide. Men jeg har tabt alle former for evner til at forudsige, hvad folk kan lide.

JM: - Jeg håber helt klart, at den klare sig godt, for det ville få mig til at tro mere på folks evne til at værdsætte god musik. Jeg ved godt, det lyder arrogant, men jeg synes bare, det er en rigtig god plade, hvor der sker en masse fedt.

BB: - Vi laver jo bare musikken, og går ud og spiller. Men det gør ikke nødvendigvis nogen forskel i forhold til, om pladen vil klare sig godt. Har du nogen forslag til, hvad vi kan gøre?

Fortsæt med det I gør nu - at give interviews - og så har I lavet nogle websider, der er lidt mystiske og spændende…

Men har I planer om, at lave mere som Broken Bells?

JM: - Vi er allerede begyndt på det næste album.

Hvad kan I tilføje til det, I har lavet nu?

BB: - Ingen kommentarer, ha ha ha. Det er dog et godt spørgsmål.

JM: - Det bliver anderledes. Det bliver ikke de samme sange, er vist alt, hvad vi kan sige nu.

BB: - Nu skal folk lige høre det her album først. Men der kommer helt sikkert mere.

Vil denne her plade få jer til Roskilde Festival, hvor I mødte hinanden første gang?

BB: - Der er intet planlagt endnu, men jeg synes, det ville være en god ide.

JM: - Ja, forhåbentlig, hvis de lader os. Vi havde det sjovt sidst, vi spillede der.

BB: - Ja, publikum er rigtig gode.

Broken Bells' selvbetitlede album udkommer d. 8. marts.