- Voksne er røvsyge

Annika Aakjær er ude med sit andet album. Mød hende her til en snak hvor frygten for  det at blive voksen bl.a. rundes.

Hvad er 'Missionær' for en plade? Og hvorfor hedder den 'Missionær'?

Det er en plade der kredser om sex, gud, frygt, og død i al almindelighed. Jeg skrev sangen missionær i december 2008 og vidste med det samme at det var det pladen skulle hedde.

De sange jeg efterfølgende skrev til pladen kunne derfor formes af at jeg kendte titlen på pladen og hvor det tematisk skulle bære hen. Alle de sange er således på en eller anden måde inspireret af ordet missionær som jeg synes er et fantastisk ord der giver fantastiske associationer, som for mig netop leder hen imod sex, gud, frygt og død.

Titlen "Missionær" har ligesom "Lille Filantrop" en dobbelttydelighed og har modsætninger og de to sange handler i princippet også mere eller mindre om det samme.

Du kredser meget om frygten for at blive voksen i dine tekster. Hvad er det der er så skræmmende ved at blive voksen - og hvad er alternativet?

Da jeg var lille kunne jeg ikke vente til jeg blev voksen så jeg kunne få lov til at gøre det jeg allerhelst ville og være der hvor jeg helst ville være.

Nu betegner jeg mig selv som post teenager der lever af at lege. man kan godt blive voksen og have ansvar og så stadig gå i farvet tøj og være ligeglad med status, det er bare så ærgerligt at det virker som om at der er rigtig mange mennesker der ikke er klar over det. Voksne er røvsyge.

Du siger et sted, at sangen 'Den Maskerede Hævner' oprindeligt skulle have været med på din debut 'Lille Filantrop'. Men den "ville" ikke? Skriver sangene sig selv og styrer derhen hvor de vil?

Vi forsøgte at indspille 'Den Maskerede Hævner' 3 gange men den kom aldrig til at fungere, så var jeg nødt til at skrive et andet nummer som så blev 'Lille Filantrop'.

Det at skrive sangene og indspille dem er 2 forskellige ting, nogle gange når jeg skriver er det som om at jeg når jeg er færdig ikke rigtig kan huske hvad der er sket eller hvad jeg gjorde, og tit når jeg sidder med mine sange kan jeg slet ikke fatte at det er mig der har skrevet dem.

Derfor er det at skrive sange for mig også sådan lidt helligt og ikke noget jeg gør så tit. Jeg skriver f.eks ikke nogen sange som jeg ikke har tænkt mig skal ende på en plade.

Når vi indspiller sangene laver vi oftest et nummer om dagen og tit har bandet ikke hørt dem før vi skal i gang med at indspille. Det har fungeret vildt godt og især i numrene 'Dagens Tekst' og 'Marie Magdalene' synes jeg vi virkelig har fået udnyttet sangens fulde potientiale og været heldige med.


Sidste sang på pladen hedder 'Ingen Slipper'. Umiddelbart er den ikke så optimistisk, men jeg opfatter den alligevel som et opkald om at springe ud i det og se hvad der sker. Vil du på trods af skarpe skud mod middelmådigheden og frygten for at være menneske sende os afsted med et lille håb?

Jeg synes faktisk at alle mine sange handler om håb. 'Ingen slipper' er min tolkning af arvesynden - et tvist af arvesynden. Jeg forestiller mig at jesus (om han har eksisteret eller ej) måtte have haft det vildeste faderkompleks. Tænkt sig bare at hans far har skabt hele verden og han trasker bare rundt der på vandet og spiller sej overfor sine 12 venner med at sørge for rigeligt med våde varer. Han når aldrig helt op på siden af sin far og 'Ingen slipper' handler på mange måder om det med at enten blive ligeså god eller dårlig som sin far.

Til sidst. Hvordan ser dit 2010 ud?

Jeg glæder mig først og fremmest rigtigt meget til at få pladen ud og tager på en lang landsdækkende turne fra 1 april. 

I efteråret skal jeg igen spille 'Come Together' på Østre Gasværk, og tager en tur med bandet igen.

Derudover har jeg planer om at jeg skal rejse, tage kørekort og starte et nyt band projekt op.