Et par bolde forbi Schmeichel

White Pony består af Pato og Lasse Lyngbo, som man også kender fra Diefenbach. De har netop smidt deres debutalbum på gaden.

White pony er bl.a kendetegnet ved fest og ballade - hvordan vil i beskrive White Pony, når de træder ud i albumformat?

- Det er en plade, som er god at holde fest til, men som også kan bruges, når man vågner dagen efter og lige skal have et skud energi for at komme op fra gulvet. Vores dj-shows er fest og ballade, men vi ville gerne lave en plade, som også kan høres hjemme i stuen.

White pony var vel oprindeligt lidt et sideprojekt for jer -hvordan nu? Er det stadig sådan I ser på det?

- Vi arbejder begge på en del forskellige projekter, men White Pony er det, vi bruger mest tid på lige nu. Der er en masse shows på vej, og vi kunne også godt tænke os at lave en plade igen ret hurtigt. Vi har stadig en masse vilde ideer, som skal føres ud i livet.

I har tidligere fortalt, at I arbejder på en lidt anden og noget hurtigere måde under navnet White Pony - hvor længe har I taget om at lave albummet?

- Det er en del af vores arbejdsmetode, at vi arbejder enormt hurtigt, så vi kan sagtens lave udkast til et par numre om dagen.

Men derefter er der en lidt længere proces med at finde den rigtige vokalist,arrangere færdigt og mixe. Vi har arbejdet på pladen on and off lidt mere end et år, så det har faktisk taget ret lang tid.

Der er jo mange ideer, som ikke bliver til noget. Man sender en masse bolde afsted og håber, at nogle af dem ryger forbi Schmeichel.

Navnet er bl.a. gadeslang for kokain. Skal man være lidt oppe at ringe for at nyde jeres musik?

- Det slangudtryk har jeg faktisk aldrig hørt, men det er heller ikke rigtigt vores scene, og har faktisk aldrig været fristet af den slags. Vi holder os til kolde fadøl og høj musik.