Tim Christensen: Tænk hvis folk kunne huske mig

Tim Christensen spillede både nye og gamle hits. Vi fangede ham efter koncerten.

Hvordan er at skulle holde sig indenfor en meget kort og stram tidsplan, som tilfældet er her til Grøn Koncert?
- Vi holdt lige et kort bandmøde efter koncerten for lige at finde ud af, hvordan vi kunne fintune sætlisten, så den bliver mere harmonisk. Det er svært at finde det rette miks af numre, når man skal skære sit sæt ned fra 75-80 minutter til 45 minutter.

I dag spillede vi måske lige et enkelt Dizzy-nummer for meget - sættets længde taget i betragtning. Dette blev måske så på bekostning af f.eks. en bandfavorit. Det er jo nu engang sådan, at når man er i et band er der altid nogen numre, der er fede at spille live, og som nødvendigvis ikke er de store hitbaskere. Men vælger nok at mikse det hele lidt op og så tager vi den derfra.

Nu nævner du selv Dizzy-numrene. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der var en masse unge i 18-20-års alderen, der gik amok til f.eks. 'Waterline'. Hvordan hænger det lige sammen?
- Jeg ved det egentlig ikke rigtig. Jeg blev da også både stolt og overrasket og er bare dybt taknemmelig. Det er som om, at en ny generation er steget på. Man kan håbe på, at der er nogen, der ligesom har givet det videre, og at man så kunne blive en af dem, som folk huskede.

Hvad er det, der gør Grøn Koncert til noget anderledes for dig?
- Jeg har været med to gange før, og der er bare en helt speciel stemning. I år er vores gamle venner i Kashmir med og det er lang tid siden, at vi har krydset spor. Det skal nok gå hen og blive superfedt.