preload loader

Grungens genkomst?

23. mar. 2009 14.48 Musik

Nogle ting er enormt tidstypiske, og da grungen slog igennem i start 90'erne var det da også et farvel til 80'enre mere storladne rock og et goddag til en mere rå og nedbarberet lyd uden glimmer og glamour.

Men selv om det næppe bliver til en ny grøn bølge, så rører grungen så småt på sig igen. Vi har set nærmere på, om der stadig er liv i grungen.

Nostalgiske gensyn
18 år efter at Pearl Jam udsendte debutten Ten, er det nu tid for en genudgivelse af albummet i en deluxe-version. Samtidig er det meldt ud, at også Nirvanas bagkatalog bliver udsendt i en re-masteret vinyludgave i år. Og herhjemme har et af 90'ernes danske grungenavne, Psyched Up Janis, besluttet sig for at gendannes live for en kort bemærkning.

Og så kommer der stadig også nye toner fra nogle af veteranerne fra Seattle. Scott Weiland fra Stone Temple Pilots vendte tilbage med soloalbummet 'Happy in Galoshes' sidste år efter en tur forbi Velvet Revolver, og der er også rygter om en ny Stone Temple Pilots plade i 2010. Det samme gælder det engelske post-grunge band Bush, der med Hr. Gwen Stefani, Gavin Rossdale, i front snakker om at finde sammen igen.

Til gengæld forlod Soundgardens Chris Cornell de sidste grungerødder på sin nye plade 'Scream'. Det skulle han måske ikke have gjort ifølge anmelderne.

Unge danske bands er også med
Men det er ikke kun de gamle grunge-navne, der rører på sig og minder om gode, gamle dage. Der også friske, unge danske bands, der bruger grungens miks af indierock og punkguitarer.

Herhjemme har et band som Surfact netop udsendt sit andet album 'Euphoria, og gruppen trækker en del på blandt andet grungen. Det fik dem på P3s playliste. Der er også grunge blandt Karrierekanonens udvalgte i år som for eksempel trioen Little Yells Alot, der i hvert fald har lyttet til Kurt Cobain.

Endelig har grunge altid været tæt knyttet til et markant arbejderklasselook med skovmandsskjorter og ikke mindst Dr. Martens støvler. De er begyndt at dukke op på catwalken igen ikke mindst promoveret af den engelske supermodel Agyness Deyn.

Send eller anbefal link

Stone Temple Pilots forsøger at holde grunge-fanen højt - dog lidt mere velfriserede end i 90'erne

Danske Little Yells Alot håber at slå igennem med deres musik, som er inspireret af blandt andet grungen.

Modellen Agyness Deyn dyrker den grungede stil.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Musik > Temaer > Grunge > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.